Sebastian Cappelen spiller med om sejren | Golf.dk
Sebastian Cappelen er på vej mod sæsonens bedste placering i North Carolina.

Foto: Getty Images

Sebastian Cappelen spiller med om sejren

02/06 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

Lørdagen ved Rex Hospital Open bragte Sebastian Cappelen 18 huller nærmere karrierens anden sejr på Web.com Tour. Den 29-årige dansker formåede ikke at lave ligeså mane birdies som under de indledende runder, men til gengæld blev det kun til en enkelt bogey.

I førerbolden missede Cappelen kun en enkelt green på The Country Club at Wakefield Plantation, men putteren var ikke nær så varm som de første 36 huller. Der stod 69 på det scorekort, fynboen afleverede, og det bragte hans totalscore til -14.

Inden søndagens afgørende 18 huller ligger Cappelen lige med amerikanerne Luke Guthrie og Zack Sucher samy chileneren Horacio León. De har fire slag op til Chris Baker på førstepladsen.  

Cappelen er ikke sluttet i top-10 siden august sidste år. Takterne til noget stort viste sig allerede sidste søndag, hvor det blev til en 65'er. Tre runder i 60'erne senere har han mulighed for at løbe med sejren og de 117.000 dollars, som ville resultere i et kæmpe spring frem på pengelisten fra ugens 73. plads.

Cappelen indleder finalerunden klokken 18.35 i næstsidste bold.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer