Scotty Cameron introducerer ny Phantom X 12.5 | Golf.dk
Scotty Cameron Phantom X 12.5

Foto: Scotty Cameron

Scotty Cameron introducerer ny Phantom X 12.5

10/12 - 2019 | Pressemeddelelse

Scotty Cameron har tilføjet en ny model til 2019 Phantom X-familien, Phantom X 12.5, skabt til spillere, som søger en stabil mallet-putter med mere ”toe flow”. Phantom X 12.5-modellen har en ny sigtelinje og produceres både til højre- og venstrehåndede.

Phantom X 12.5 rammer det europæiske marked 14. februar, og bliver den 10. Phantom X-putter. Phantom X 12.5 kommer med en “low-bend” skaft konfiguration og en tour-inspireret sigtelinje, som er skabt med udgangspunkt i flagskibsmodellen Phantom X 12.

Ligesom alle puttere i serien har Phantom X 12.5 fået indarbejdet Scottys tour-inspirerede konstruktion bestående af 303 rustfrit stål og 6061 aluminium, som øger MOI, giver optimal vægtfordeling, forbedret lyd og tydelig feedback fra træffet. 

- Hver gang, vi introducerer en ny serie af puttere, modtager jeg forespørgsler fra tour-spillere og andre seriøse spillere om yderligere konfigurationer. Phantom X 12.5 er resultatet af nogle af de forespørgsler. Jeg har tilføjet et skaft med ”low-bend” for ekstra ”toe flow”, og jeg har også designet en ny sigtelinje ved at fræse en enkelt sigtelinje ned gennem køllens midte. Den er malet sort for et helt rent udseende ved adressering. Det ser virkelig godt ud. Jeg har også skabt en venstrehåndet version, så alle kan drage fordel af  egenskaberne i Phantom X 12.5, udtaler Scotty Cameron.

Aluminiumkomponenterne er blevet anodiseret tåget sort, hvilket reducerer genskin. Putterhovedets stålkomponenter er strålende og på samme tid lavet i et udtryk, der reducerer genskin. Den fræsede sigtelinje er farvet i en blank sort, hvilket giver to forskellige nuancer, der sammen danner sigtelinjen.

Fra 14. februar kan putteren købes hos autoriserede Titleist-forhandlere. Prisen er 3.495 kroner.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer