The Scandinavian: - Made in Denmark passer ikke til os | Golf.dk
The Scandinavian har uden tvivl kvaliteten til at være europatour-bane. Det bliver dog næppe til Made in Denmark.

Foto: PR

The Scandinavian: - Made in Denmark passer ikke til os

20/07 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Made in Denmark skal til København-området inden for de næste fem år.

Det er et ønske, som turneringens promoter, Flemming Astrup, har formuleret klart og tydeligt, efter det for tre uger siden blev offentliggjort, at Made in Denmark fortsætter som minimum indtil 2023.

Og skal turneringen til hovedstaden, så er The Scandinavian en af de klubber, der hurtigst bliver nævnt som en mulighed. Den har nemlig 36 huller af højeste standard og en beliggenhed lige nord for København.

Men det kommer tilsyneladende ikke til at ske.

- Jeg tror det ikke. Det er en fantastisk begivenhed. Det, de gør, er så specielt. Jeg tror ikke, vi kan skabe det her. Vi er ikke den rette type klub til at skabe den fest- eller festivalstemning, som Made in Denmark er. Det er bare ikke os, siger David Shepherd, der er direktør for The Scandinavian.

Han har selv været i Himmerland i 2016 for at overvære turneringen, ligesom han skal til Silkeborg i år.

Han mener også, at det kunne være en fjer i hatten for turneringen at komme til København.

- Men alt det, der er så stort ved Made in Denmark, er ikke noget, der passer på The Scandinavian. Derfor ville det være en fejl for os at tage turneringen. Og det ville være en fejl af dem at anbringe den her - fordi turneringen er så god, men den er bare noget andet, end det, vi er, siger han.

Derfor vil man ikke se birdieænder og Dannebrog en masse i Allerød-klubben. Det udelukker dog ikke, at der kan komme topgolf på banen.

- Potentielt vil vi gerne have en turnering på et tidspunkt. Men så bliver det noget mindre med en enkelt hovedsponsor, vurderer David Shepherd.

Made in Denmark bliver i 2019 spillet på Himmerland Golf & Spa Resort, men de efterfølgende fire års værtsbaner er endnu ikke afgjort.


 

User Comments:

  • MID på Simons

    21/07 - 2018 | Johnnie Jelager

    Når MID skal til region Hovedstaden, er det lige til højrebenet at lægge den på Simons, der er alt, hvad der skal til for at skabe en rigtig fin bane og et strålende event. De har prøvet alt før, og banen er skabt til tilskuere... B1 som Simons Hill, og et herligt afslutningshul på B9, så bliver det ikke maget federe...

  • Made in DK

    21/07 - 2018 |

    Er Royal ikke oplagt? Banen har haft Challenge Tour, og alle faciliteter ligger lige opad.

  • En pæn måde at sige at MiD er

    20/07 - 2018 | Kasper Nielsen

    En pæn måde at sige at MiD er for meget lavkultur til den eksklusive klub! :D

  • Made in Jutland vs. Made in North Sealand

    20/07 - 2018 | Søren Aaby

    Skarpe kontraster og sjov læsning. Direktøren gør sit bedste for at pakke det ind, men John Daly med guitar og cowboyhat på Scandinavians terrasse til kaste fadbamser og hønsenet omkring scenen, ville ellers være en gudsbenådet oplevelse......... he he

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,585,311
  • Unique Visitor:155,753
  • Registered Users:162,921
  • Unregistered Users:31,194
  • Blocked Users:12,428
  • Published Nodes:16,003
  • Unpublished Nodes:304
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:54.236.58.220
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,272
    • This week:72,307
    • This month:337,710
    • This year:2,585,802

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk