Samtlige danskere holder afstand til toppen på europatouren | Golf.dk
Niklas Nørgaard Møller er bedste dansker efter første runde af Open de Portugal.

Foto: Getty Images

Samtlige danskere holder afstand til toppen på europatouren

17/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Open de Portugal at Royal Óbidos er tællende til både challengetouren og europatouren, men det er ikke mange faste europatourspillere, som har taget turen til Royal Óbidos Spa & Golf Resort nord for Lissabon.

Verdenseliten er i New York, og de etablerede navne holder en uges fri, inden turen går til Irland, Skotland og England. Kun seks spillere fra verdens top-300 er med i feltet, og det gør turneringen til en gylden mulighed for at spille sig til europatourkort. 

Der er ingen oprykning fra challengetouren denne sæson, og der bliver heller ikke afholdt nogen Q-School. Eneste mulighed for at stige i graderne er ved at vinde en turnering.

Seks danskere har givet det chancen, men efter de indledende 18 huller er ingen af dem i nærheden af Portugals egen Vitor Lopes på førstepladsen. 24-årige Lopes, nummer 1684 på verdensranglisten, kom rundt i 65 slag, -7, og den score giver et forspring på to slag ned til Carlos Pigem og Damien Perrier.

Bedste dansker er Niklas Nørgaard Møller på 41. pladsen. Tre birdies og tre bogeys gav en total i par. Nørgaard Møller er et slag foran 19-årige Nicolai Højgaard på 57. pladsen. 

De fire sidste danskere, Martin Ovesen, Martin Leth Simonsen, Benjamin Poke og Nicolai Kristensen afleverede alle scores i 75 slag. I +3 har de to slag op til cutgrænsen.

Feltets bedste spiller er George Coetzee, som virkelig har fået gang i spillet. Midt i august vendte sydafrikaneren tilbage efter mere end fem måneders pause og missede cuttet på sunshinetouren. Han skulle lige ind i turneringsmodus igen, men allerede ugen efter blev han nummer to hjemme i Sydafrika, og det resultat blev efterfulgt af en sejr.

Derfra gik turen nordpå. Søndag løb Coetzee med sejren i Portugal Masters, og denne uge går han efter tre på stribe. Et udlæg i -3 giver den 34-årige favorit del i ottendepladsen efter første runde.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,178,102
  • Unique Visitor:105,164
  • Registered Users:159,647
  • Unregistered Users:31,237
  • Blocked Users:12,381
  • Published Nodes:15,262
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,322
    • This week:102,149
    • This month:393,787
    • This year:1,178,332

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk