Søstre topper slagspillet ved Santander DM for juniorer | Golf.dk
I juli vandt Amalie Leth-Nissen DM i hulspil. Nu er hun klar til hulspillet ved juniorernes DM efter en altdominerende slagspilskvalifikation.

Foto: Rika Yasui Hammen

Søstre topper slagspillet ved Santander DM for juniorer

27/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Vinderen af dette års DM i hulspil sluttede på førstepladsen i slagspilskvalifikationen ved DM for juniorer. Den forsvarende mester blev nummer to. De er tilfældigvis søstre. Resultatet af dagens 36 huller i Odense Golfklub betyder, at Amalie Leth-Nissen tidligst kan komme til at møde storesøster Cecilie Leth-Nissen i finalen.

Favoritværdigheden er 15-årige Amalies. Ikke alene er hun som nummer 55 på verdensranglisten bedst placeret blandt samtlige danske damer; det er heller ikke meget mere end en måned siden, hun slog Karen Fredgaard i finalen ved hulspilsmesterskabet.

For juniorerne benyttes der både slagspil og hulspil for at bestemme, hvem der har gjort sig fortjent til guldet. Det skal konkurrenterne sætte pris på, for var det rent slagspil, ville mesterskabet sandsynligvis allerede have været afgjort. 

Amalie Leth-Nissen var i særklasse fra morgenstunden og bundsolid ud på eftermiddagen. Hendes første runde i 68 slag var syv slag bedre end nogen anden i feltet. Par under anden runde var ingen i stand til at gøre det bedre end hendes score i par. Amalies total i -4 er ni slag bedre end hendes to år ældre storesøster. 

Cecilie Leth-Nissen spillede runder i 76 og 73 slag for at tage sig af andenpladsen i +5. Det var et slag bedre end Olivia Grønborg og Mellissa Johansen på tredjepladsen.

Det er ikke kun i pigerækken af DM for juniorer, at familiebånd spiller en rolle. I sommeren 2016 vandt Jonathan Gøth-Rasmussen drengenes mesterskab, og fire år senere har lillebror William mulighed for at gøre ham kunsten efter.

Med runder i 73 og 75 slag spillede William Gøth-Rasmussen sig sikkert videre på sjettepladsen i +4. Bedst efter de 36 hullers slagspil var Bjørn Søborg. Runder i 68 og 73 slag gav en samlet score i -3, tre slag bedre end Cristian Gregersen, Jens Kristian Thysted og Sebastian Steensgaard Nielsen i par.

Resultatet hos pigerne

Resultatet hos drengene

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:148,438
  • Unique Visitor:29,701
  • Registered Users:154,074
  • Unregistered Users:30,939
  • Blocked Users:12,338
  • Published Nodes:14,486
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.226.245.48
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,746
    • This week:99,631
    • This month:148,481
    • This year:148,481

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk