Søren Kjeldsen varmer op til Made in Denmark på Lyngbygaard Golf | Golf.dk
Søren Kjeldsen skal sammen med makkeren Thorbjørn Olesen præstere i weekenden, hvis sejren ved World Cup of Golf skal forsvares

Foto: Getty Images

Søren Kjeldsen varmer op til Made in Denmark på Lyngbygaard Golf

17/08 - 2018 | Pressemeddelelse

Der er grunde nok til at lægge vejen forbi Lyngbygaard Golf mandag den 27. august som en appetitvækker på årets danske turnering på European Tour, Made in Danmark, der for første gang afvikles i Silkeborg Ry Golfklub tre dage senere fra 30. august til 2. september. 

Aktiviteterne på Lyngbygaard Golf indledes kl. 17 med åbningen af den nye overdækkede driving range og Lyngbygaard Golf Academy. De første slag slås af Søren Kjeldsen og klubbens stortalent, Noah Phan, der i juli præsterede at vinde US Kids Golf Teen World Championship i aldersgruppen 14 år på den berømte Pinehurst-bane i USA. 

Den arkitekttegnede bygning er 34 meter bred med otte udslagssteder og et separat akademi med to udslagssteder forbeholdt klubbens pro og hans elever. Det glæder klubbens formand, Sanne Sloth Madsen.

- De nye træningsfaciliteter ligger perfekt i tråd med Lyngbygaard Golfs ambition om at være et af landets førende golfanlæg. Med den nye driving range og Golf Academy får vi optimale muligheder for træning og golffællesskab året rundt, siger Sanne Sloth Madsen.

Efter en clinic med Søren Kjeldsen fortsætter arrangementet i Restaurant No. 19 med foredrag ved Søren Kjeldsen og Arne Nielsson om deres langvarige samarbejde, veteranens lange og flotte karriere med blandt andet fire sejre på European Tour – og naturligvis om hans forventninger til årets Made in Denmark.

Man kan købe billetter til arrangementet gennem Golfbox.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer