Så skulle der spilles, hygges og betales $9.000.000 | Golf.dk
Det startede og sluttede som en dyst mellem to gode venner ved The Match

Foto: Getty Images

Så skulle der spilles, hygges og betales $9.000.000

24/11 - 2018 | Martin Rahbech

 Golfspillet var ikke prangende, da Tiger Woods og Phil Mickelson mødtes i en match med det klingende navn The Match på Shadow Creek.

Kvaliteten af spillet var ikke spektakulær, som det var håbet og lovet, men vædemålet endte med sejr til Phil Mickelson med et putt for birdie på det 22. hul, hvor Phil Mickelson sænkede sit birdieputt fra knap halvanden meter på det korte par-4 hul, som egentlig er et træningshul på Shadow Creek.

Mørket var så småt faldet på, så det blev en fin afslutning på matchen, som virkede som en hyggelig match mellem to venner.
Det var det måske også. Dog med den vigtige forskel, at det handlede om et væddemål, og Lefty endte som vinderen af de $9.000.000.

- Mit hjerte kan ikke tage meget mere. Det har været sådan en fantastisk mulighed for at have en dag som denne med Tiger. Bare at have en lidt god og hård snak er et minde for de kommende år. For mig betyder det virkelig meget, sagde Phil Mickelson efter The Match.

User Comments:

  • Showgolf af værste skuffe.

    24/11 - 2018 | Søren Cederborg Horn

    Læste forleden et interview med golflegenden Gary Player, hvor han udtrykte stor utilfredshed med showgolf af værste skuffe som omhandlende event må siges at være. Hvis det endelig skal være, bør alle pengene efter min mening gå til velgørende formål fx. ungdomsgolf.

  • Hvem betaler regningen?

    24/11 - 2018 | Erling Torben Mørk

    Kan ikke lade være med at spørge mig selv, om et sådant arrangement ikke kan risikere at bringe golfsporten lidt i vanry? En så uhyrlig sum penge til spillere, der i forvejen har deres på det tørre, for nu at sige det mildt. Så hvem afholder den endelige udgift?

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer