Så er Koerstz Madsen færdig på Symetra med succes | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen kan nu tage hul på næste trin på karrierestigen

Foto: Getty Images

Så er Koerstz Madsen færdig på Symetra med succes

10/10 - 2017 | Martin Rahbech

Det var en lang, våd og forsinket turnering, da Symetra Tour lukkede sæsonen af med Symetra Tour Championship, der blev afbrudt på grund af voldsom regn flere gange og endte som en 54-hullers turnering og afslutning mandag.

Nanna Koerstz Madsen havde allerede sikret sig en plads på LPGA efter sine tre sejre, men arbejdet blev alligevel gjort flot færdigt, da hun sluttede på en delt syvendeplads i samlet -6.

Resultatet betød, at Nanna Koerstz Madsen sluttede på fjerdepladsen på Volvik Race for the Card, hvor top 10 sikrede en kategori til LPGA.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg fik mit kort gennem Symetra Tour. Det var mit mål fra begyndelsen af sæsonen og med udfordringerne jeg havde i begyndelsen af året med at komme ind i LPGA-turneringer. Det gør det endnu bedre at have kortet nu. Jeg er virkelig spændt på at spille LPGA-turneringer hver uge og dyste mod de bedste spillere i verden, sagde Nanna Koerstz Madsen ifølge symetratour.com.

Link til ranglisten på Symetra Tour

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer