Så er Højgaard blandt de sidste otte | Golf.dk

Så er Højgaard blandt de sidste otte

17/08 - 2018 | Martin Rahbech

Et af de helt varme navne i Danmark er europamesteren Nicolai Højgaard. 

Hans temperatur blev ikke koldere fredag. Han spillede sig torsdag videre ved Boys Amateur Championship på Royal Portrush, og fredag sikrede han sig videre deltagelse.

Han vandt sikkert 5&4 i 2. runde. I 3. runde var det helt tæt mod italienske Lucas Nicolas Fallotico.

Nicolai Højgaard var 2 up efter fire huller, men alt var lige igen efter otte huller. Det tippede igen dansk vej, da Højgaard lavede birdie på 9. hul og vandt på 10. hul med par.
Føringen slap ikke, men blev mindsket til 1 up efter 16 huller. Men Højgaard holdt den til 1 up indtil 18. hul var afviklet.

Status er nu, at der er otte spillere tilbage. I lørdagens kvartfinale er modstanderen engelske Conor Gough, der i første runde slog Rasmus Højgaard ud på 22. hul.

Link til resultaterne

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer