Så blev det herrernes tur på college | Golf.dk
John Axelsen havde sin gode ven Søren Lind med som caddie ved Made in Denmark, og nu kæmper de begge for at komme med til NCAA

Foto: Getty Images

Så blev det herrernes tur på college

14/05 - 2018 | Martin Rahbech

I sidste uge kæmpede damernes om at komme med til de nationale amerikanske collegemesterskaber i NCAA.

Nu er det herrernes tur, og det er i dansk optik særligt interessant for John Axelsen, Sorø Golf Klub og Søren Lind, Odder Golf Klub, der begge er freshmen.

John Axelsen er i gang med en flot første sæson på college. Han er en del af University of Florida Gators, og han har inden mesterskaberne fået et særlig hædersbevisning.

Trænerne fra universiteterne i South Eastern Conference (SEC) har valgt ham som en af seks spillere på årets All-Freshman Team. SEC dækker over 14 universiteter og regnes som den stærkeste golf Conference i USA. Bedst illustreret ved at alle 14 hold i SEC er kvalificeret til Regionals

John Axelsen er i denne uge med på holdet fra Florida Gators. De skal på Watson Course at Reunion Resort ved Orlando i Florida spille mod 13 hold om fem pladser i NCAA finalen.

Florida Gators har vundet NCAA Championship fire gange, senest i 2001, så de kender vejen til sejr.

Søren Lind er også rookie, og han er med ved NCAA Regionals sammen med University of San Francisco Dons.

De skal spille Regionals på Traditions Club – Bryan i Texas. Det er sjette gang, Dons skal spille Regionals, men de har endnu ikke spillet sig frem til en NCAA National finale.

Andre danskere har et hold med, men de er udtaget til 5-mands trupperne til Regionals.

Det er Christoffer Brings University of Texas, Victor Bjørlows University of Colorado og Jonathan Gøth-Rasmussens University of Coastal Carolina .

Link til de syv regionals

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer