Rookie to slag foran Tiger | Golf.dk
Corey Conners er nummer 608 i verden og har ikke nogle professionelle sejre, men meget kan ændre sig i denne uge for den 26-årige canadier

Foto: Getty Images

Rookie to slag foran Tiger

10/03 - 2018 | Martin Rahbech

Der er gang i noget spændende hos Tiger Woods. I den fjerde turnering i det nyeste comebackforsøg er Tiger Woods med helt fremme. Han spillede sig til førstepladsen efter en fin anden runde i -3 til en total i -4.

Selv om det var først på dagen fredag holder han fast i pladsen langt fremme.

Den canadiske rookie Corey Conners holder fast i føringen, og han er i -6.
Corey Conners har sikret sig en plads på PGA Tour efter succes på Web.com Tour sidste sæson. Men der var gennem en mandagskvalikation han spillede sig ind i Valspar Championsip.

Tiger Woods deler andenpladsen med Paul Casey, Brandt Snedeker, Ryan Palmer og Kelly Kraft 

Selv om der er masser af gode ting at skrive om Tiger Woods’ præstation fredag på Copperhead Course, så var det ikke succes efter succes.

Han ramte kun 11 greens fredag, men der var en drilsk vind, som generede hele feltet, og Tiger Woods viste stabiliteten ved at redde par, når det brændte på. 

Tiger Woods skal spille sin tredje runde med sin gode ven Brandt Snedeker i næstsidste bold, mens Paul Casey får fornøjelsen af førerbolden. Men fokus er nok mest hos den næstsidste bold.

Mens der er masser af positiv fokus på Tiger Woods, så det anderledes for andre store navne.

Jordan Spieth og Rory McIlroy missede cuttet med to slag, og Henrik Stenson havde tre slag derop. Spieth og Stensson var i selskab med Tiger Woods på de første runder.

- Brølene er lidt højere. Der er en energi, som du ikke har andre steder, sagde Jordan Spieth efter anden runde. Og den tredobbelt majorvinder ved, hvad han snakker om.

Rory McIlroy ved også, hvad han snakker om. For han er ikke, hvor han føler, han skal være, og han sluttede Valspar Championsip side om side med Jordan Spieth i +5 to slag fra cuttet.

- Jeg har bare virkelig brug for at arbejde på nogle ting for at det hele til at hænge sammen. Når jeg træner, føles det hele godt, men det er ikke det samme, når jeg kommer på banen. Men jeg prøver at få det hele til at gå op, sagde Rory McIlroy ifølge Sky Sports.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer