Robert MacIntyre vinder karrierens første titel på europatouren | Golf.dk
Inden dagens triumf var Robert MacIntyres eneste professionelle sejr en på den lille mellemøstlige MENA Tour tilbage i 2017.

Foto: Getty Images

Robert MacIntyre vinder karrierens første titel på europatouren

08/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Tre andenpladser blev det til for Robert MacIntyre i rookiesæsonen på europatouren 2019. En sejr fik den 24-årige skotte ikke sikret sig, og i det meste af 2020 har han været langt fra toppen af stillingerne.

Det var inden Cypern var destinationen. I sidste uge sluttede MacIntyre på tredjepladsen, og da der for anden uge i træk blev dystet på Aphrodite Hills Resort, strøg den venstrehåndede spiller helt til tops og sikrede sig sejren i Aphrodite Hills Cyprus Showdown.

Turneringens format kogte 105 spillere ned til 32 efter to runder. Deres scores blev nulstillet til tredje runde, og efter lørdagens 18 huller kvalificerede de 19 bedste sig til søndagens afgørelse. Igen blev scores nulstillet, så spillerne startede finalerunden fra samme udgangspunkt. 

Det betød, at der skulle angribes for at løbe med sejren, og aggressivt spil er MacIntyres foretrukne spillestil.

Han var to slag under par efter ni huller, og på bag-ni blev turboen sat til. Fem birdies på de sidste ni bragte skotten til -7. På par fem hullet 18. Havde MacIntyre brug for en birdie for at henvise japanske Masahiro Kawamura til andenpladsen. Han holdt hovedet koldt og slog sit andetslag over vandet og ind til syv meter for eagle. Dermed var det intet problem at to-putte for sejren.  

- Det er utroligt. Det er, hvad jeg drømte om som lille dreng, hvor jeg så Scottish Opens på Loch Lomond. Jeg gav mig selv en masse chancer sidste år. Denne uge passede formatet mig godt, og vi greb chancen, sagde MacIntyre til Sky Sports efter sejren.

Trods det utraditionelle format blev der delt verdensranglistepoint ud. Vinderen modtager 24 point, og det bringer ham frem fra 91. pladsen til en placering lige uden for top-60.

Ingen af de tre danske deltagere klarede det første cut i -6 efter 36 huller.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,230,446
  • Unique Visitor:145,321
  • Registered Users:162,214
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,821
  • Unpublished Nodes:300
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.70.175
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:538
    • This week:70,094
    • This month:287,776
    • This year:2,230,876

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk