Reid fik snøret sækken efter psykologhjælp | Golf.dk
Mel Reid vandt en flot sejr i ShopRite LPGA Classic.

Foto: Getty Images

Reid fik snøret sækken efter psykologhjælp

04/10 - 2020 | Claes Meldal

Efter en hjerteskærende nedsmeltning for to uger siden kørte Mel Reid sejren hjem fra spids i ShopRite LPGA Classic.

Engelske Mel Reid lå for anden gang i lige så mange turneringer med en føring efter 54 huller ved ShopRite LPGA Classic på LPGA Touren. Første gang, i Cambia Portland Classic, gik det bestemt ikke efter planen, da hun gik en skuffende 74’er og dumpede ned på en delt femteplads.

Men et par gode samtaler med sportspsykologen Howard Falco i den mellemliggende periode har tilsyneladende gjort underværker. Hun har tendens til at spille hurtigt, hvilket kan gøre hendes sving forceret. Derfor var Reids plan at tage sig god tid i slagrutinen.

Reid tog en føring på et enkelt slag med ind til finalerunden, og med et par tidlige birdies viste hun, at fokus var, hvor det skulle være. Og sådan fortsatte det. Reid lavede i alt syv birdies i finalerunden, og med tre pletter på scorekortet nåede hun rundt i 67 slag (-4). Det gav hende en afsluttende score på -19, hvilket var nok til en relativt komfortabel sejr foran amerikanerne Jennifer Kupcho (-17) og Jennifer Song (-16).

Med den flotte sejr tager Mel Reid et syvmileskridt frem på LPGA Tourens rangliste. Hun lå nr. 44 før turneringen, men rykker nu helt ind i top 10 på en 8. plads.

Nicole Broch Larsen startede som agterlanterne på en 76. plads i finalefeltet, og hun fik heller ikke for alvor spillet til at køre i sidste runde. Hun var rundt i en 73’er (+2) og sluttede sammenlagt på seks over par på en delt 73. plads.

Slutstilling i ShopRite LPGA Classic

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,101,486
  • Unique Visitor:101,691
  • Registered Users:159,426
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,211
  • Unpublished Nodes:283
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.235.85.115
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,611
    • This week:96,764
    • This month:407,334
    • This year:1,101,702

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk