Rasmus i Gyttegård: - Her er mit yndlingssted | Golf.dk

Rasmus i Gyttegård: - Her er mit yndlingssted

23/10 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Rasmus Højgaard er her, der og allevegne.

For et år siden havde han ingen europatourkategori. Pludselig var han i Spanien, hvor han sikkert navigerede rundt om klipper, bøjer og havets farlige dyr og sikrede sig et tourkort på q-school.

Så stod han i Mauritius og hævede sit første europatour-trofæ, selvom han bare var 18. Som 19-årige dukkede han op i Birmingham og vandt sin anden turnering på europatouren. Et par uger siden stod han i New York og slog ud i sin første major.

Nu er han snart på vej til Bermuda, hvor han har modtaget sin første invitation fra PGA Touren.

Vi har mødt ham hjemme. Dansk Golf besøgte Rasmus Højgaard en regnfuld fredag for præcis fire uger siden. Læs magasinet i næste uge, hvor vi tegner et portræt af det danske supertalent.

Indtil da kan du i vores video se Rasmus Højgaard fortælle om den klub, der er hans golfhjem og udpege et sted, han holder mere af end noget andet sted i klubben.

Videoen er produceret af Frank Cilius

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk