Rasmus Højgaard spiller sin første regulære turnering på PGA Tour | Golf.dk
Rasmus Højgaard fotograferet på Valderrama på Costa del Sol. Nu rejser han mod et nyt ferieparadis for at konkurrere.

Foto: Getty Images

Rasmus Højgaard spiller sin første regulære turnering på PGA Tour

21/10 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Rasmus Højgaard fortsætter med at erobre nyt land i sin endnu spirende golfkarriere.

I næste uge stiller han op i Bermuda Championship, som er en del af PGA Tour. Det oplyser Golftv, som har rettighederne til at transmittere PGA Tour i Danmark.

Turneringen bliver den 19-årige Gyttegård-spillers første regulære turnering på PGA Tour. 

Højgaard har modtaget en invitation fra arrangørerne, som naturligt nok er imponerede over den unge dansker, der med to sejre i sin første sæson på europatouren har taget sigte mod verdens top-50.

Det er ikke mere end en måned siden, at Rasmus Højgaard spillede sin første major og pro-turnering på amerikansk jord, da han deltog i US Open på Winged Foot, hvor han missede cuttet. US Open er tællende på både europatouren og PGA Tour, men næppe noget, nogen ville kalde en “regulær PGA Tour-turnering”.

Det er til gengæld Bermuda Championship, og Højgaard kan nu sætte endnu et flueben på listen over ting, som enhver professionel golfspiller vel ønsker at prøve.

Rasmus Højgaard bliver i øvrigt ikke eneste dansker på Bermuda. Også Sebastian Cappelen og Lucas Bjerregaard stiller op i turneringen, som sidste år blev vundet af Brendon Todd.

Det er fra torsdag den 29. oktober, det bliver muligt at følge Rasmus Højgaard ved Bermuda Championship.

I denne uge spiller PGA Tour på Sherwood Country Club i Californien. Her spiller Tiger Woods sin første turnering siden US Open, hvor også han missede cuttet.

Rasmus Højgaard kan du lære bedre at kende i årets sidste Dansk Golf. Det udkommer i næste uge, og her tegner vi et portræt af ham.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,038
  • Unique Visitor:125,870
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,882
    • This week:95,962
    • This month:386,013
    • This year:1,637,360

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk