Rasmus Højgaard igen nær toppen på europatouren | Golf.dk
Rasmus Højgaard er nummer otte på Race to Dubai og nummer 131 på verdensranglisten. Begge placeringer har han mulighed for at forbedre denne uge.

Foto: Getty Images

Rasmus Højgaard igen nær toppen på europatouren

30/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Søndag sluttede Rasmus Højgaard på andenpladsen i Betfred British Masters, og allerede efter første runde af Hero Open ligner det 19-årige megatalent igen et emne til at vinde.
Højgaard gik en bogeyfri første runde i seks under par på Forest of Arden Country Club. Klokken lidt over tre dansk tid rækker den score til tredjepladsen.

Højgaard startede med seks pars, inden han fik åbnet for sluserne med en birdie. Der fulgte birdies på 10. og 12. hul, men det var først mod afslutningen, en god runde blev forvandlet til en fremragende. På 16. var Gyttegaard-spilleren lige ved at slå en wedge i vandet i sit andetslag, men bolden klarede sig tørskoet i land, og fra fringen sænkede han sit forsøg for birdie.

En 3-wood på 17. hul gav et mellemjern i andetslaget mod par fem hullet. Det blev slået til et par meter, og et putt senere var scorekortet pyntet med en eagle.

Højgaard er to slag efter Pablo Larrazábal på andenpladsen. Det er en anden spanier, Sebastian García Rodriguez, som topper stillingen efter en sublim 62’er. Den score blev begået til trods for to bogeys.

Mens Rasmus Højgaard igen har fundet storspillet frem, har Nicolai Højgaard sværere ved at få spillet til at hænge sammen. Efter 13 huller er han seks over par og blandt de sidste i stillingen.

Rasmus Højgaard er dog ikke den eneste dansker som kom godt fra start i den anden af seks britiske turneringer. Thorbjørn Olesen gør comeback efter et år væk fra europatouren, og han lagde ud med en runde i -2. 

Thomas Bjørn vandt på banen for 15 år siden. Ikke meget tyder på, at han kommer til at gentage bedriften, men måske kan det blive til fire runder. Bjørn, denne uge udstyret med en lang putter, fik bogey på både første og 18. hul, og runden talte også en doublebogey. Alligevel kom han rundt et slag under par. Det rækker sandsynligvis til en placering i top-65 ved dagens afslutning.

Joachim B. Hansen, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Jeff Winther er alle i gang med deres åbningsrunder.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:148,223
  • Unique Visitor:29,691
  • Registered Users:154,074
  • Unregistered Users:30,939
  • Blocked Users:12,338
  • Published Nodes:14,486
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.226.245.48
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,531
    • This week:99,416
    • This month:148,266
    • This year:148,266

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk