R&A og USGA pønser på lokalregel for de professionelle | Golf.dk
Mike Davis fra USGA håber på at sætte en stopper for udviklingen i driving distance blandt spillets elite.

Foto: Getty Images

R&A og USGA pønser på lokalregel for de professionelle

04/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Det har ligget i kortene i et års tid, at R&A og USGA vil begrænse udviklingen i længde blandt spilles bedste, og tirsdag markerede et stort skridt i retning mod handling. Med offentliggørelsen af en Distance Insights Update kommer reglernes vogterne med tre konkrete forslag til, hvordan man kan sætte en stopper for det støt stigende gennemsnit i driving distance, som begge organer har betegnet som “skadelig” for spillet.

Den første er en reduktion til 46 tommer som maksimal længde på en driver (i modsætning til de nuværende 48 tommer). Det skal implementeres som lokalregel for professionelle og eliteamatører, så motionsspillere ikke påvirkes. Phil Mickelson og Bryson DeChambeau er blandt spillerne, som har eksperimenteret med ekstra lange skafter for at vinde længde, men skulle forslaget gå igennem - og reglen taget i brug - vil det altså betyde en mere konventionel længde driver. For herrespillere er et skaft på 45-45,75 tommer standard.

De to andre forslag gælder mere sofistikerede metoder til at måle bolde og køller. Under de nuværende regler bliver nye boldmodeller testet på robot ved 10 graders udgangsvinkel med en køllehastighed på 120 mph. En model bliver dømt ulovlig, hvis den tilbagelægger mere end 320 yards. Det er ikke nødvendigvis de optimale launch-betingelser, og derfor har en lovlig bold mulighvis potentiale til at flyve længere end det er ønsket af R&A og USGA. Det bliver foreslået, at man fremover skal teste bolde ved udgangsvinkler mellem 7,5 og 15 grader og ved forskellige spin-tal for at sikre, at bolde ikke overskrider 320 yards selv under optimale forhold.

Det bliver ikke mindre teknisk, når det kommer til test af trampolineffekt i køllehoveder. Måleenheden er CT - tiden bolden har kontakt med slagfladen - og den tilladte grænse er 239 mikrosekunder plus 18 mikrosekunder til at dække afvigelser fra kølle til kølle under produktionen. Da producenterne er blevet mere præcise gennem årene, er det blevet muligt for dem at overskride den tilladte grænseværdi og stadig føle sig sikre på at holde sig inden for reglerne. Tænk på det som at køre en anelse for stærkt på motorvejen uden at det udløser en bøde. Forslaget går på at reducere den tilladte overskridelse af grænsen fra 18 mikrosekunder til seks.

Intet er endnu endeligt vedtaget, og i den kommende tid får udstyrsprodudenterne mulighed for at give deres mening til kende. Skulle forslagene gå igennem, vil det på ingen måde ændre spillet radikalt, men alle tre dele vil hjælpe til at reducere løbskløbne længder blandt spillets bedste. For resten af den golfspillende befolkning vil tiltagene få minimal effekt.

Martin Slumbers fra R&A har tidligere udtalt, at han betragter golf som et spil med finesse og evner, og at der er sket en skævvridning i retning mod rå kraft. 

Den anden del af problemet - at baner bliver bygget længere og længere for at kunne forsvare sig mod en lille gruppe af topspillere -  belyser Mike Davis fra USGA i et interview med Golfweek efter offentliggørelsen af Distance Insights Update.

- Det her handler om fremtiden for hele spillet. Golfspillere har brug for at forstå, at idéen om, at hver ny generation slår bolden længere, påvirker spillet negativt. Omkostningerne bliver betalt af alle golfspillere. Vi prøver bare at sørge for, der er plads til spillet på golfbanen.

De foreslåede ændringer er ikke enden på projektet. Frem til november vil andre metoder til at dæmme op for udviklingen i længde blive undersøgt. 

Ligesom med skaftlængden vil det blive overvejet, om en lokalregel vil kunne indføres for spil med en bold i turneringer, som flyver kortere. 

Samtidig vil man kigge på de eksisterende specifikationer for køller og bolde for at afgøre, om der er brug for at justere eller tilføje nye grænseværdier Det er ikke målet at skabe substantielle reduktioner i slålængder på alle niveauer - hovedsageligt at begrænse eliten, fremgår det af den nye Distance Insights Update. Læs den i sin helhed her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,503,163
  • Unique Visitor:189,864
  • Registered Users:169,792
  • Unregistered Users:31,574
  • Blocked Users:12,473
  • Published Nodes:16,519
  • Unpublished Nodes:326
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.98.214
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,246
    • This week:99,131
    • This month:440,576
    • This year:3,503,937

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk