Puma Golf og Palm Tree Crew skaber fælles kollektion | Golf.dk
Rickie og KYGO

Foto: Puma

Puma X PTC polo

Foto: Puma

Puma X PTC sweater

Foto: Puma

Puma X PTC kasket

Foto: Puma

Cobra Radspeed driver med specielt Palm Tree Crew design

Foto: Puma

Puma Golf og Palm Tree Crew skaber fælles kollektion

08/03 - 2021 | Pressemeddelelse

Palm Tree Crew har hurtigt opnået kultstatus i jetsetternes verden, og takket være et samarbejde med Puma når mærket nu også ud til golfens.

PTC er et brand, som har allieret sig med en masse kendisser. Mærket, som har en enlig palme som logo - et symbol på, at du ønsker at leve det gode liv i et tropisk klima - producerer blandt andet smykker og tøj. En af grundlæggerne er nordmanden DJ KYGO, som også er en ivrig golfspiller. KYGO og Rickie Fowler er gode venner, og de kom i tale om et samarbejde, så Rickie kontaktede sin tøjsponsor, Puma, og kort tid efter begyndte arbejdet på den fælles kollektion af golftøj. 

- Jeg kender KYGO og Myles og har været en del af Palm Tree Crew et stykke tid nu. Jeg hjalp Puma og Palm Tree Crew med at skabe denne cool kollektion, som vil få mange golfspillere til at føle, de er en del af “the Crew”. Dette samarbejde bringer to af mine verdener sammen, og jeg kunne ikke være gladere - vi ramte plet, siger Fowler.

Pumas designere skabte kollektionen med henblik på at indfange KYGOs laid-back vibe. Det blev gjort ved at blande golf med livsstil i en række produkter udviklet til performance på banen og en kombination af komfort og stil til hverdagen. Hele kollektionen er skabt i en marineblå farve med detaljer i guld. Hvert produkt i serien har både Palm Tree Crew-palmen og det ikoniske Puma-logo.

- Palm Tree Crew er stolte af at arbejde sammen med Rickie og Puma om at bringe vores tropiske vibes til golfbanen. Rickie har altid været et modeikon i golfens verden, og vi er begejstrede over at arbejde med ham om at give liv til vores vision. Dette er kun begyndelsen på et storslået og langvarigt partnerskab, udtaler Myles Shear fra Palm Tree Crew.

Udover tøj og kasketter produceres der også en unik Cobra Radspeed Palm Tree Crew driver. Denne limited edition driver har de samme teknologier, som den normale Radspeed XB driver, men kommer i et elegant navy & gold design med Palm Tree-logoet på tåen. Driveren har et specielt Cobra x PTC headcover samt skaft og grip i farver, der matcher køllehovedet. 

Puma X PTC kan allerede findes hos udvalgte Puma-forhandlere. De forskellige produkter i kollektionen er produceret i et meget begrænset antal.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,177,216
  • Unique Visitor:178,248
  • Registered Users:166,914
  • Unregistered Users:31,317
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,334
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,086
    • This week:102,153
    • This month:413,103
    • This year:3,177,870

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk