Proernes mestre er fundet | Golf.dk
Fra venstre er det Danny Sejer Jørgensen, Patrick O'Neill og Stig Schwartz.

Foto: Privat

Proernes mestre er fundet

25/09 - 2019 | Pressemeddelelse

PGA of Denmark har afholdt PGA Championship – Presented by Footjoy og Golfstore på Stensballegaard Golf. Turneringen er også kendt som DM for professionelle golftrænere i Danmark.

Stensballegaard Golf er en fantastisk golfbane. Spillerne gav udtryk for at banen var i meget flot stand og at de var blevet udfordret af de hurtige greens og den megen vind, som gjorde mandagens runde svær.

Der blev spillet om en samlet præmiesum på kr. 50.000 som alle spillerne kæmpede med om.

Der blev delt titler ud i 3 rækker.

Danny Sejer Jørgensen vandt PGA Teachers Championship for Qualified i -1 foran Sander Thorup Nielsen i +2.

Elevrækken blev vundet af Patrick O’Neill i imponerende -5 foran Jens Meto +1.

Stig Schwartz vandt seniorrækken i +2 foran Claus Norlyk i +8. 

De 3 bedste fra Qualified rækken kvalificerer sig til PGA of Denmarks hold ved det Internationale Team Championship. Her måtte der et omspil til for at finde den sidste mand til holdet. I omspillet dystede Brian Akstrup, Jens Bjergegaard og Rune Olsen om den sidste Plads. Med et holet chip for birdie, sikrede Rune Olsen sig pladsen, så det danske hold kommer til at bestå af Danny Sejer Jørgensen, Sander Thorup Nielsen og Rune Olsen. 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer