Pro V1 og Pro V1x version 2021 sættes til salg | Golf.dk
Titleist Pro V1

Foto: Titleist

Titleist Pro V1x

Foto: Titleist

Pro V1 og Pro V1x version 2021 sættes til salg

20/01 - 2021 | Pressemeddelelse

27. januar sættes Titleists nye modeller af Pro V1 og Pro V1x til salg. Med helt nye dimple-mønstre, en ny kerne og et nyt mellemlag er de legendariske bolde blevet bedre end nogensinde.

Begge nye 2021-modeller leverer mere længde, forbedret Drop-and-Stop kontrol omkring green, blødere feel og mere slidstyrke for længere holdbarhed. 

Den nye Pro V1 tilbyder den bedste kombination af fart, spin og feel i golf, hvilket gør det til det optimale valg for størstedelen af golfspillere. 

Pro V1x flyver højt og leverer spin hvorend og hvornår spilleren ønsker det. Pro V1x er designet til spillere, som efterspørger en højere flugt og mere spin i forhold til Pro V1 med en anelse fastere feel.

- Når en golfspillere vælger Pro V1 eller Pro V1x, vælger de den absolutte performance. Vores udviklingsafdeling har brugt årevis på at udvikle og implementere nye teknologier i hver eneste komponent af 2021 Pro V1 og Pro V1x. Når det kommer til performance og kvalitet, vil vi fortsætte med at gå den ekstra mil for at hjælpe spillere med at præstere deres bedste og producere deres laveste scores, udtaler vicepræsident for Titleist Golf Ball Marketing, Jeremy Stone.   

Genudviklede 2.0 ZG Process Cores leverer øget længde, mens et hurtigere High-Flex Casing Layer tilføjer mere fart og mindre spin i det lange spil. Det enormt robuste højhastigheds-ionomer blev oprindeligt udviklet til den sjældne Pro V1x Left Dash, som bliver spillet af enkelte tourspillere.

Det nye Softer Cast Urethane Elastomer Cover er den blødeste skal nogensinde på en Pro V1 eller Pro V1x bold, som giver mere spin og kontrol ved slag omkring green.  

For første gang siden 2011 har boldene fået et helt nyt dimple-mønster. Siden Pro V1 debuterede for mere end 20 år siden har Titleists ingeniører testet mere end 1.900 aerodynamiske mønstre, heraf mere end 60 versioner af det nye Pro V1x-mønster og mere end 30 udgaver af Pro V1.

Slutresultatet blev et “Spherically-tiled Tetrahedral Dimple Design” med 388 dimples på Pro V1-bolden og 348 på Pro V1x. Mønstrene er optimeret til hver bolds karakteristika og fører til en mere penetrerende boldflugt med Pro V1 og end højere flugt end tidligere udgaver med Pro V1x.   

- Når vi finder et mønster, vi kan lide, er det næste skridt at være sikre på, vi finder den optimale version af det mønster ved at bygge og teste forskellige variationer af dybden på dimples, diameter, former og overfladedækning. Det arbejde tager år, og vi har arbejdet med disse nye pakker i næsten et årti, men det er denne omhyggelighed, der sikrer, at hver bold er optimeret til at flyve så langt og effektivt som muligt, udtaler Mike Madson, chef for Aerodynamics & Research Engineering hos Titleist. 

De nye bolde har været tilgængelige for spillere på PGA Touren siden november 2020, og navne som Adam Scott, Justin Thomas og Cameron Smith har allerede taget Pro V1x 2021 i brug.

- Da jeg først testede den, var den en smule hurtigere med driveren, hvilket var fedt. Boldflugten og det vindue, den bliver sendt af sted i, var fantastisk. Men det, der gjorde størst indtryk var kontrollen, som jeg fik ved slag fra roughen og omkring greens. Jeg kan kontrollere mine slag meget bedre, specielt de svære, delikate slag, udtaler Smith.

Boldene er tilgængelige fra 27. Januar, og udover den klassiske, hvide version kan boldene købes i gul.

Prisen for et dusin er 419 kroner.

User Comments:

  • Er de også endnu mere runde og anti-OB-sikret, så køber jeg dem

    21/01 - 2021 |

    ...

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,617,282
  • Unique Visitor:157,418
  • Registered Users:163,123
  • Unregistered Users:31,192
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,017
  • Unpublished Nodes:306
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.36.32
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,311
    • This week:81,182
    • This month:343,175
    • This year:2,617,779

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk