Pokal, vandtur og himmelflugt | Golf.dk
Thomas Bjørn er den eneste dansker, der har vundet Nedbank Golf Challenge. Kunne Joachim B. Hansen være et bud på den næste?

Foto: Henrik Schou

Pokal, vandtur og himmelflugt

30/04 - 2018 | Claes Meldal

Power Rankings: Joachim B. Hansen fik endelig snøret sækken, og andre danskere imponerede stort rundt omkring på de professionelle tours.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Joachim B. Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 1 i Turkish Airlines Challenge (Challenge Tour)
Fem gange er Joachim B. Hansen blevet toer på Challenge Touren. I går i Tyrkiet var det så endelig blevet tid til, at Hillerød-spilleren kunne træde det sidste skridt op på podiet og hæve pokalen. Den kisteglade dansker nåede også at få en vandtur af sine tourkolleger og kunne glæde sig over at tordne ind som nr. 2 på pengelisten i den spæde Challenge Tour-sæson. Den andenplads gør ham helt sikkert ikke noget.

2. Nicolai Højgaard
Sidste uge: 5
Seneste resultat: Nr. 1 i Bravo Tours Open (ECCO Tour)
Nicolai Højgaard er brandvarm for tiden. I forrige uge gjorde han en fin figur ved European Nations Championship med en individuel 12. plads, og i sidste uge satte det danske amatørtalent såmænd et helt felt af drevne professionelle på plads, da han vandt Bravo Tours Open. Sejren kom i hus via en vanvittig 65’er i finalerunden – fire slag bedre end feltets næstbedste finalerunde.

3. Lucas Bjerregaard
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 6 i Volvo China Open (European Tour)
Jep, en 6. plads på European Tour rækker kun til en tredjeplads på denne uges liste. Lucas Bjerregaard fik akkurat sneget sig med i weekenden på yderste mandat, men med to weekendrunder i 66 og 64 slag fik Bjerregaard i den grad løftet sit spil. Kan han sætte fire runder af den kaliber sammen, venter den næste sejr lige om hjørnet for nordjyden.

4. Lasse Jensen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 27 i Volvo China Open (European Tour)
Lasse Jensen fik et fornuftigt resultat med fra Beijing, selvom der naturligvis skal nogle topplaceringer til, hvis man vil ligge lunt i svinget til et nyt tourkort. 15 birdies og en enkelt eagle viser dog, at der absolut er nogle ting, der fungerer på golfbanen for Jensen.

5. Thorbjørn Olesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 37 i Volvo China Open (European Tour)
Der var lidt for mange skønhedspletter på Thorbjørn Olesens scorekort til at sende ham til tops i Kina. Med 12 bogeys og en enkelt dobbeltbogey var der ikke nok genistreger til at redde ugen, men en 37. plads og fire runder i benene kan forhåbentlig bruges til at skærpe formen til de kommende travle måneder..

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,579,547
  • Unique Visitor:192,524
  • Registered Users:170,436
  • Unregistered Users:31,653
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,609
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.96.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,137
    • This week:105,775
    • This month:454,404
    • This year:3,580,354

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk