Ping Heppler: Fast feel fører til færre putts | Golf.dk
Ping Heppler

Foto: Ping

Ping Heppler: Fast feel fører til færre putts

24/02 - 2020 | Pressemeddelelse

Ved at benytte en højtryks-aluminiumstøbning for første gang, har Ping skabt Heppler-serien bestående af ni iøjenfaldende blade, mallet og mid-mallet-puttere.

- Med Heppler-serien tilbyder vi enormt tilgivende puttere med fastere feel. Det betyder, at der er en model, som appellerer til alle typer sving og præferencer. Vi har valgt at benytte en meget præcis produktionsproces, som har forbedret muligheden for at skabe mid-mallets og mallets med høj MOI ved at kombinere aluminium og stål. Den kontrastfyldte finish i kobber og sort giver hjælp til sigtet og et visuelt appellerende udseende, som tiltrækker sig meget opmærksomhed på touren, udtaler John K. Solheim.  

Den fastere feel og lyd er et produkt af en fræset slagflade, skabt i enten aluminium eller stål – der er forskel fra model til model – afhængigt af placeringen af materialerne, som er strategisk positioneret for at maksimere tilgivenhed og optimere tyngdepunktet.

Udførlige tests afslørede, at den feedback, lyden fra træffet mellem bolden og metalslagfladen giver, havde en positiv effekt på spillerens selvtillid ved at give en distinkt oplevelse i træffet, uden at det kompromitterer putterens præstation.

- Vi så en stor del af vores testere forbedre deres ”strokes gained” resultater med en Heppler-model, hvilket indikerer, at mange spillere foretrækker den fastere lyd og feel, som et solid-face design giver. Vi ser de nye puttere som et attraktivt alternativ til vores Sigma 2-serie, som tilbyder blødere feel og lyd gennem et dual-durometer insert og TR face teknologi. Det primære mål er at give spillere en custom-fit putter med den foretrukne lyd og feel, som leverer den ønskede performance til at hole flere putts, siger Solheim. 

Pings ingeniører kombinerede letvægtsaluminium med stål gennem strategiske former og placering af vægt for at producere ekstremt høj MOI. Aluminium-støbningsprocessen kreerer præcise detaljer og exceptionel kvalitet i mid-mallet og mallet-modellerne.

Putterne kommer med et justerbart skaft. Processen er simpel, og indstillingsmulighederne spænder mellem 32 og 36 tommer.

Heppler produceres i modellerne: Anser 2, ZB3, Piper 3, Tyne 3, Fetch, Ketsch, Floki, Tomcat 14 og Piper Armlock.

Putterne koster mellem 2.199 og 2.450 kroner.

Læs mere om hver enkelt putter her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer