Pigerne rejser sig i Slovakiet | Golf.dk
Danmarks pigelandshold ved EM i Slovakiet.

Foto: Henrik Schulze

Pigerne rejser sig i Slovakiet

25/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

De forsvarende mestres håb om at få medaljer med hjem fra pigernes EM i Slovakiet blev knust torsdag, da Tyskland viste sig at være for stærke modstandere i kvartfinalen.

En kamp om at blive mellem nummer fem og otte er ikke nær så sindsoprivende, som at spille semifinale, men de danske piger formåede alligevel at sætte sig op til fredagens opgør på Green Resort Hrubá Borša mod værterne fra Slovakiet.

I foursome var Emma Bunch fra Mølleåens Golfklub sammen med Christina Thouber suveræne. De gjorde kort proces og sikrede sig det første danske point med en sejr på 5&4.

Tidligt på eftermiddagen blev spillet stoppet et par timer, og da Amalie Leth-Nissen vendte tilbage til banen 15.30, gik der ikke lang tid, før hun havde sikret sig en sejr i sin single. Den bedst placerede dansker på amatørernes verdensrangliste revancherede sit nederlag fra kvartfinalen med en storsejr på 6&5.

Storesøster Cecilie Leth-Nissen var bagud i sin single, da Danmark sikrede sig den samlede sejr. Derfor blev pointet i hendes match delt, så slutresultatet blev 0,5-2,5.

Lørdag klokken 10.30 tager de danske piger hul på den sidste arbejdsdag i deres titelforsvar ved europamesterskabet. Modstanderen i kampen om femte- og sjettepladserne bliver Rusland.

Finalen bliver et opgør mellem Sverige og Tyskland.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,101,209
  • Unique Visitor:101,676
  • Registered Users:159,426
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,211
  • Unpublished Nodes:283
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.85.115
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,334
    • This week:96,487
    • This month:407,057
    • This year:1,101,425

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk