Phil Mickelson ser styrker og svagheder  | Golf.dk
Der var gode ting og sløje ting fra Phil Mickelson, men fundamentet for sæsonen bliver lagt for den 47-årige veteran

Foto: Getty Images

Phil Mickelson ser styrker og svagheder 

20/01 - 2018 | Martin Rahbech

Det er jo tidligt på sæsonen, og det er i særlig grad tilfældet for 47-årige Phil Mickelson.
Han spiller ved Career Builder Challenge sin første turnering siden slutningen af oktober, og selvom han ligger et godt stykke tilbage på 67. pladsen i -6 så er han relativ tilfreds.

- Mine scores er selvfølgelig ikke, hvad jeg vil have, men det er tæt på, og det føles godt med mit spil. Jeg føler det er et godt sted at starte året og lave fundamentet for mit spil. Det er let at identificere dine styrker og svagheder. Mit jernspil har været dårlig i forhold til de standarder jeg har, min driving har været over gennemsnittet, lød Phil Mickelsons evaluering efter sin anden runde, som han spillede i 68 slag på Jack Nicklaus Tournament Course.

Der spilles på banerne La Quinta Country Club, Jack Nicklaus Tournament Course og Stadium Course at PGA West over de første tre runder med finalerunde på Stadium Course.

Med spillet på tre forskellige baner er mange ting i spil, og de er også mange spillere blandet ind i toppen.

Andrew Laundry er dog i spidsen i -16 uden bogeys på de to første runder, men udsigten for lørdag er udfordrende med mere vind.

- Vi er på et godt sted nu. Jeg har spillet to runder begge bogeyfrie, og det er rart at slå mange kvalitetsslag og blive belønnet, når du laver gode putts, sagde Andrew Laundry, der konstaterede at banen med mere vind kan blive ond.

Jon Rahm var alene i spidsen i -10 efter første runde, men han fulgte op med en 67’er og ligger nu alene på andenpladsen i -15. Jason Kokrak er alene på tredjepladsen i -14. Tre spillere følger i -13 og de næste tre i -12.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer