PGA tillader brug af afstandsmålere i majors | Golf.dk
Fra i år er det ikke kun i prøverunder, at Henrik Stenson og kollegaerne må benytte afstandsmålere ved PGA Championship.

Foto: Getty Images

PGA tillader brug af afstandsmålere i majors

10/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Når PGA Championship indledes 20. maj vil der - forhåbentlig - være tilskuere til stede på Kiawah Island, men det bliver ikke den eneste ændring i forhold til sidste års udgave af mesterskabet. 

Tirsdag offentliggjorde PGA of America, at organisationen fra i år vil tillade brug af afstandsmålere under runderne i sine majors. Håbet er, at det vil resultere i en tidsbesparelse.

- Vi er altid interesserede i metoder, der måske kan hjælpe med at gøre spillet mere glidende i vores mesterskaber. Det er allerede almindeligt at benytte afstandsmålere, og det er nu en del af golfreglerne. Spillere og caddies har gennem lang tid brugt dem i træningsrunder til at indsamle relevante afstande, udtaler præsidenten for PGA of America, Jim Richerson.

De nu tilladte redskaber omfatter både lasere og gps-målere, men kun modeller, som ikke tager højdeforskelle med i beregningerne.

Om det i sidste ende rent faktisk vil resultere i hurtigere spil, må vi vente at se. Processen med at finde det rigtige jern vil ikke blive reduceret til at sigte på pinden, få en afstand og derefter slå til bolden. Professionelle spillere har i reglen brug for en hel del mere information end blot afstanden til hullet, og til det vil de fortsat støtte sig til caddien. 

Siden 2006 har afstandsmålere været tilladt ifølge golfreglerne - men kun i form af en lokalregel. I 2019 blev der vendt rundt på tingene, så de forskellige devices nu er tilladt som udgangspunkt, men en lokalregel giver turneringskomitteer ret til at forbyde de forskellige elektroniske redskaber. Det har de store tours og major-arrangører benyttet sig af indtil nu, men til foråret gør teknologien altså sit indtog på en af golfens helt store scener.

PGA Championship bliver efterfulgt at KitchenAid Senior PGA Championship den sidste uge i maj, mens KPMG Women’s PGA Championship spilles fra 24. juni.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,579,656
  • Unique Visitor:155,507
  • Registered Users:162,874
  • Unregistered Users:31,201
  • Blocked Users:12,428
  • Published Nodes:15,997
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.234.223.227
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:616
    • This week:66,651
    • This month:332,054
    • This year:2,580,146

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk