Patrick Reed - fra enfant terrible til en del af etablissementet | Golf.dk
Patrick Reed vandt i perioden 2013-2016 fem gange på den amerikanske tour. Først nu er han vinder af en af golfens allerstørste titler.

Foto: Getty Images

Patrick Reed - fra enfant terrible til en del af etablissementet

09/04 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Patrick Reed havde hænderne foldet pænt - nærmest kirkeligt - i skødet, da han natten til mandag sad i The Butler Cabin og ventede på, at Sergio Garcia skulle give ham den grønne jakke på.

Den grønne jakke er selve symbolet på, at Reed har opnået golfmæssig udødelighed. Som majorvinder vil han for evigt stå i golfens historiebøger.

Men i en sport, som primært bebos af pæne drenge, er Reed en af undtagelserne. Han er som majorvinder mere beslægtet med uortodokse typer som Bubba Watson og John Daly end med mere strømlinede gutter som Justin Thomas, Rickie Fowler og Jordan Spieth.

Patrick Reed er 27 år og selvom talentet længe har været åbenlyst, så har det taget et stykke tid for ham at opnå den accept, som hans talent ellers berettiger til.

Allerede i universitetstiden kom han på tværs af sine medspillere i University of Georgia. Efter kun et år blev han smidt ud, angiveligt fordi han snød på banen og stjal fra sine holdkammerater.

Det er en udlægning, som Patrick Reed selv har benægtet (han påstår selv, at han blev smidt ud for at drikke alkohol), hvorefter hans gamle træner gik offentligt ud og modsagde Patrick Reed.

Hvorom alting er, så skiftede Reed til et nyt college, Augusta State. Golfspillerne på Augusta State får af og til lov til at spille Augusta National og det lokalkendskab Patrick Reed fik under opholdet, kan have været afgørende for hans triumf ved årets første major i 2018.

Hans første sejr på PGA Tour er knap fem år gammel. I august 2013 vandt han Wyndham Championship og i begyndelsen af 2014 vandt han yderligere to turneringer. Han blev blandt andet den yngste vinder nogensinde af et World Golf Championship.

Det fik Patrick Reed til at udtale offentligt, at han så sig selv som en top fem-spiller i verden. Det udlagde nogle som uforskammet arrogance, mens andre så det som en ærlig og frisk udmelding fra en ambitiøs spiller.

Senere i 2014 kom der storm omkring Reed igen. Da han slog et dårligt putt under HSBC Champions i Kina putt kaldte han sig selv “en forpulet bøsserøv”. Det opfangede mikrofonerne, og en forudsigelig mediestorm opstod. Reed blev nødt til at undskylde offentligt for selvbebrejdelsen, der dårligt kunne opfattes andet end homofobisk.

Til trods for sine fejl har der længe været golffans, der generelt finder hans stil forfriskende, på samme måde som nogle tennisfans i 80’erne elskede John McEnroe, uanset hvor utilstedeligt, han nogle gange opførte sig.

Ryder Cup er måske den scene, hvor Patrick Reeds skurke/heltespil mest tydeligt er kommet til udtryk. Her har han været nærmest umulig at håndtere for europæerne. Både i Skotland i 2014, da Europa vandt og i Minnesota i 2016, hvor amerikanerne vandt.

Han har vundet seks af sine hidtidige ni Ryder Cup-matcher, han har delt to og kun tabt en enkelt. Han har været fast makker med den stilistiske modpol Jordan Spieth i foursomes og fourballs, og Reeds stærke spil og konfrontatoriske attitude (han kan finde på at tysse på såvel modstandere som dem, der hepper på modstanderne) har givet ham tilnavnet Captain America.

På familiefronten er han gift med Justine, og han har et tæt forhold til sin svigerfamilie. Hans kone har tidligere gået caddie for ham, men nu er det konens bror, der er på Patrick Reeds bag.

Til gengæld er han ikke på talefod med nogen af sine egne forældre, muligvis en udløber af den før sete konflikt mellem overambitiøse forældre og et talentfuldt barn. Patrick Reed selv ønsker ikke at udtale sig om forholdet til sine forældre.

Patrick Reed kan nu kalde sig majorvinder, og med det enorme talent han har, har han rigeligt med tid til at skabe sig et eftermæle, der er langt pænere end den diskurs, der har været omkring hans tidlige karriere. Og en del tyder på, at det er den vej, han vil gå. Også selvom han for tre uger siden brokkede sig over en dommerkendelse og antydede, at hvis han var Jordan Spieth havde han fået en blidere medfart.

Der var i hvert fald ikke andet en ydmyghed at spore i Reeds ansigt, da han fik sin grønne jakke. Den trak han ud over sin lyserøde polo. Tidligere havde han for vane at spille i Tiger-rød på finaledagen, hvad nogle også tolkede som et udtryk for arrogance.

Alt det er Patrick Reed nok ligeglad med nu. Han kan kalde sig majorvinder, og kan allerede nu begynde at tænke på, hvad han vil bestille af mad til Tiger, Phil, Jack, Gary, Nick, Bernhard, Vijay, José Maria, Bubba, Jordan, Sergio, Raymond, Sandy, Ian, Fred og alle de andre Masters-vindere, når han om et år er vært ved Champions Dinner.

Han er også sikker på adgang til The Masters i resten af sine dage, ligesom han er sikret adgang til de andre tre majors i fem år frem.

Og mon ikke også Thomas Bjørn kommer til at se ham i øjnene i Paris?

Det er i øvrigt sjette gang på syv år, at Masters bliver vundet af en spiller, der med sejren får sin første majortitel. Undtagelsen er 2014, hvor Bubba Watson vandt sin anden Masters (og sin anden major).

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer