Ovesen under par for tredje dag i træk | Golf.dk
Martin Ovesen er fem slag fra førstepladsen i Nordirland.

Foto: Brian Rasmussen

Ovesen under par for tredje dag i træk

05/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Halvvejs gennem sin tredje runde ved Northern Ireland Open supported by The R&A var Martin Ovesen tre over par. Den 29-årige dansker startede dagen kun to slag fra førstepladsen, men han var i gang med at spille sig helt ud af kampen om sejren. 

Bag-ni på Galgorm Spa & Golf Resort blev en anden fortælling, og med fire birdies fik han vendt scoren til -1. Derfor er der stadig mulighed for dansk sejr søndag. 

Ovesen nåede til -5 samlet, og det rækker til en delt ottendeplads. Der er fem slag op til førstepladsen. Den gjorde Tyler Koivisto sig yderst fortjent til med en suveræn tredje runde i 62 slag. Den 27-årige amerikaners arbejdsdag bestod af 10 pars og otte birdies.

Han vandt 11 placeringer med sin superrunde, og den samlede score i -10 giver et forspring på tre slag ned til Andrew Wilson og Santiago Tarrio på andenpladsen.

Den andenplads er Ovesen kun to slag fra, så hvis Koivisto ryster den mindste smule på hånden søndag, har spilleren fra Kolding gode muligheder for at vinde for første gang på challengetouren.

Fredag spillede John Axelsen sig inden for cuttet med en eagle på sidste hul, og den 22-årige forsvarende verdensmester for amatører byggede videre på den flotte afslutning lørdag. 

Trods to bogeys klarede Axelsen banen i 67 slag, -3. og det udløste en forbedring i stillingen på 22 placeringer. Han er på en delt 23. plads inden de afgørende 18 huller.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,145,739
  • Unique Visitor:103,553
  • Registered Users:159,544
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,290
    • This week:92,126
    • This month:395,942
    • This year:1,145,960

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk