Overraskende vinder på Pebble Beach | Golf.dk
Ted Potter Jr. viste et stærkt niveau, da han vandt over verdenseliten ved AT&T Pebble Beach Pro-Am

Foto: Getty Images

Overraskende vinder på Pebble Beach

12/02 - 2018 | Martin Rahbech

Ted Potter Jr. var meget tæt på at score en historisk 59’er på lørdagens runde ved AT&T Pebble Beach Pro-Am.

Med tre huller tilbage var han i -11, og kunne han gå de sidste tre huller i -1 var 59’eren sikret. Men han sluttede de sidste tre huller i +2.

Det sikrede ham dog førstepladsen side om side med Dustin Johnson.

Søndag åbnede han med et treputt for en bogey, men da runden var overstået vandt han AT&T Pebble Beach Pro-Am med en total i -17 tre slag foran kvartet på den delte andenplads deriblandt Dustin Johnson.

Den 34-årige amerikaner har vundet på PGA Tour nu to gange. Første gang var i 2012. Siden har han kæmpet med en genstridig ankelskade og været ude i knap to år.

Men nu er han tilbage. Han var inden denne uges turnering nede på 246. pladsen på verdensranglisten, men nu er det nye tider.

- Jeg er så glad lige nu med at få det klaret i dag specielt mod verdens  nummer 1, og jeg spillede med ham i dag. Sejren her på Pebble er bare utrolig. Det er smukt, sagde en rørt Ted Potter Jr. til pressen efter sejren var sikret.

Link til resultatet
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer