Over 13 tidszoner til Riget i Midten | Golf.dk
Nicole Broch Larsen sluttede fornemt af i Taiwan.

Foto: Getty Images

Over 13 tidszoner til Riget i Midten

15/03 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Danmarks bedste kvindelige golfspillere får fløjet en masse bonuspoint på kontoen for tiden. I sidste uge tog Emily Pedersen en tur til Spanien for at træne i godt vejr, mens Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen var i Florida for at åbne sæsonen på Symetra Tour.

Alle tre er denne uge i Kina, og for Larsen og Madsen har det betydet en rejse på cirka 20.000 kilometer og 13 tidszoner. Det kan slide på selv atleter i start-tyverne, men der er god grund til at håbe, de er kommet sig oven på strabadserne, for der er meget på spil i World Ladies Championship på Mission Hills, Blackstone Course.

Ikke alene er der point til Solheim Cup listerne at kæmpe om, turneringen byder også på en af årets største præmiepuljer. 560.000 euro skal fordeles mellem spillerne der klarer cuttet.

Som det har været tilfældet hele vejen fra de tidlige amatørdage er klubkammeraterne Madsen og Pedersen kun adskilt af småting. De er henholdsvis nummer fem og seks på den europæiske kvalifikation til Solheim Cup, de har hver vundet én turnering på LET og de var i direkte kamp om at repræsentere Danmark ved OL. Ikke engang på startlisten denne uge kan der skabes afstand mellem de to. 

Madsen bliver første dansker på banen fredag klokken 00.40 dansk tid, og bare 10 minutter senere bliver Pedersen introduceret på 10. tee. Klokken 05.20 tager Larsen hul på turneringen.  

Link til stillingen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,579,968
  • Unique Visitor:192,528
  • Registered Users:170,440
  • Unregistered Users:31,654
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,609
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.96.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,558
    • This week:106,196
    • This month:454,825
    • This year:3,580,775

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk