Brønderslev skal spille med om medaljer i Santander Divisionen.

Oprykkerne fra Brønderslev fortsætter opturen

17/06 - 2017 | Martin Rahbech

Tre matcher og tre sejre.

Det er det perfekt resultat for oprykkerne fra Brønderslev Golfklub i Santander Divisionen.

Lørdag vandt de på hjemmebane sikkert 13-5 over Holstebro, som ligger sidst i rækken uden point efter tre første runder. Nu venter der søndag en ekstra særlig match, for de nordjyske naboer og mangedobbelte mestre fra Aalborg Golfklub tager turen til Brønderslev.

Aalborg Golfklub ligger også usikkert på tredjepladsen med to point efter de første tre runder. De tabte lørdag 10-8 på udebane mod Gyttegaard.
Gyttegaard tager søndag turen til Holstebro.

I østkredsen har der også været en skarp oprykker, da Smørum vandt deres to første matcher, men lørdag måtte de indkassere deres første nederlag, da de på hjemmebane tabte 8-10 til Furesø, der fik sæsonens første point.

Søllerød udnyttede Smørums nederlag og rykkede til en delt førsteplads efter 11-7 sejr over Kokkedal.

Søndag venter der så en kamp om førstepladsen, når Søllerød får besøg af Smørum.
Kokkedal tager imod Furesø i den anden match i kredsen

Link til stilling og program i vestkredsen
Link til stilling og program i østkredsen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer