Olesen og Axelsen deler syvendepladsen | Golf.dk
Thorbjørn Olesen var rundt otte under par på andendagen af ugens turnering i Dubai.

Foto: Getty Images

Olesen og Axelsen deler syvendepladsen

03/12 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Kun to af de syv danskere til start i Golf in Dubai Championship presented by DP World klarede cuttet på Jumeirah Golf Estates, men til gengæld er begge med fremme i topstriden.

Thorbjørn Olesen gik dagens næstlaveste runde i 64 slag. Den talte ni birdies, heraf seks i løbet af syv huller. Med den rykkede den femdobbelte vinder på europatouren til -11 samlet. 

Da dagen var omme, havde John Axelsen sluttet sig til gruppen i samme score, og den rækker til en delt syvendeplads halvvejs gennem turneringen.

Axelsen scorede en eagle på det 408 meter lange fjerde hul. Det blev også til tre birdies og en bogeyfri runde i 67 slag, -5. I løbet af de første to dages arbejde har den 22-årige fra Sorø kun sat et enkelt slag til.

I -11 har de to danskere seks slag frem til førstepladsen. Den formåede Andy Sullivan at fastholde med en 66’er, der bragte ham til -17. Det er kun et slag fra Ernie Els’ scoringsrekord efter 36 huller i en turnering tællende til europatouren og scoren giver Sullivan et forspring på tre slag ned til landsmændene Ross Fisher og Matt Wallace i -14.

På trods af de imponerende lave scores i toppen af tabellen var cuttet ikke nær rekorden på europatouren. -3 blev kravet for at avancere til weekenden, og det var Søren Kjeldsen og Niklas Nørgaard Møller et slag fra at nå.

Begge gik runder under par, Kjeldsen i 70 slag og Nørgaard Møller en 69’er med otte birdies, men det viste sig at de havde startet fredagen marginalt for langt tilbage i stillingen.

Jeff Winther gik en 71’er og sluttede i -1, et slag foran Rasmus Højgaard, som leverede samme score fredag. Efter en 75’er blev Lucas Bjerregaard nummer 93 i +1 efter en 75’er.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,185,149
  • Unique Visitor:143,716
  • Registered Users:162,070
  • Unregistered Users:31,182
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,797
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,649
    • This week:69,128
    • This month:296,226
    • This year:2,185,568

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk