Olazábal om ”Moliwood”: - Seve og jeg ville have haft det svært | Golf.dk
Ryder Cup-kaptajnen fra 2012, José María Olazábal har tegnet to nye golfbaner i Grækenland.

Olazábal om ”Moliwood”: - Seve og jeg ville have haft det svært

23/10 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

I forbindelse med José María Olazábals nye baneprojekter på Costa Navarino har Golf.dk fået mulighed for med eneret i Danmark at bringe dette interview:

Interviewer: Ryder Cup er et godt sted at starte. Fortæl hvad du så på Le Golf National og hvad du har hørt fra den europæiske lejr omkring holdånd og selvtillid efter det indledende nederlag i fourball?

Olazabal: Vi så en stor præstation fra det europæiske hold. De spillede virkelig godt ugen igennem. Det er sandt, at vores side havde kendskab til banen og forholdene, men vi var oppe mod en formidabel modstander. På papiret var det amerikanske hold et af de bedste i Ryder Cup-historien. Når det er sagt, så var selvtilliden på den europæiske side meget høj, og vi formår på en eller anden måde altid at bringe vores bedste spil med til Ryder Cup, og det så vi også denne gang. 

Det blev stillet et par spørgsmålstegn, om Sergio Garcia kunne spille godt i Ryder Cup på grund af hans form i løbet af året, men det virkede. Han vandt tre point ud af fire mulige. Vi havde rookies, som spillede ekstremt godt, ingen bedre end Tommy Fleetwood. Hans makkerskab med Francesco Molinari var utroligt.  De komplementerer hinanden, og Francesco havde en enormt beroligende effekt på ham.

Interviewer: Som du nævnte var Garcia en vigtig spiller, og han slog endda rekorden for flest point i Ryder Cup-historien. Fortæl om dit forhold til ham gennem tiderne?

Olazabal: Det har altid været et nært forhold. Helt fra begyndelsen af hans karriere har vi været meget tætte. Sergio er meget åben, selv dengang han var ung, han stillede altid spørgsmål omkring forskellige situationer eller prøvede at få feedback omkring hvad han skulle gøre på banen og hvornår. Så han var ivrig efter at lære.

Han er et vidunderligt menneske, men specielt under Ryder Cup – han forvandler sig selv. Han er en anden person under Ryder Cup. Nogle gange, når han spiller for sig selv i en normal turnering, vil han måske hænge med hovedet efter et dårligt slag. Men sådan er det ikke i Ryder Cup. Der er han altid så positiv, så energisk, og han bidrager med så meget til holdet – ikke kun hans spil. Hans personlighed smitter af på resten af holdet, og i den forstand er han et kæmpe aktiv.

Interviewer: Det ser ud til, vi har fundet et nyt stjernepar; Tommy Fleetwood og Francesco Molinari. Tror du, vi endelig har et par, som kan matche Ollie og Seve?

Olazabal: Moliwood! Lad mig sige dig, den måde, de spillede på, var ekstraordinær. De forstod hinanden virkelig godt, og man kunne fornemme kemien mellem dem på banen. Og jeg skal sige dig, sådan som de spillede, så ville Seve og jeg have haft det svært mod dem.

Interviewer: Fra dit hold i 2012, hvem tror du kunne blive en god kaptajn?

Olazabal: Det er et godt spørgsmål. De ville alle gøre det godt. Hver eneste af de spillere har en kæmpe mængde viden omkring Ryder Cup og hulspil generelt. Lee Westwood kommer uden tvivl til at få chancen i nær fremtid. Hans navn er oppe i toppen sammen med Luke Donald og G-Mac, og på længere sigt vil Rory McIlroy blive en fremragende kaptajn.

Interviewer: Vi kan selvfølgelig ikke tale om Ryder Cup uden at komme ind på dit utrolige partnerskab med Seve. Kan du fortælle om dit første møde med ham?

Olazabal: Jeg var 16 år, første gang jeg mødte ham, og jeg modtog et opkald fra hans sekretær, der spurgte, om jeg ville spillle en opvisningsmatch med ham på hans hjemmebane. Jeg troede, en eller anden lavede sjov med mig, så jeg lagde faktisk på. Men i sidste ende spilllede vi, og han gjorde det ekstraordinært godt, gik fem eller seks under par i meget krævende betingelser. Lige fra den dag var der kemi, forholdet var nært og varmt. Da jeg blev professionel blev vi endnu tættere, jeg trænede meget med ham og lærte så meget.

Interviewer: Du nævnte kemien. Var jeres succes et produkt af den kemi eller jeres strategi?

Olazabal: Det var mest strategi eller den måde, vi spillede på. Alle ved, at vi ikke var de mest præcise spillere fra tee, og at vi havde problemer der. Hver gang, vi spillede hulspil, havde vi bare enorm tiltro til hinanden. Det var ligegyldigt, om Seve var i højre og jeg i venstre, vi ville bare kigge hinanden i øjnene og sige, ”vi ses på green, men lad os tvinge dem til at hole et putt for at vinde hullet.” Vi havde store ligheder i vores spil – jeg var ikke ligeså god som ham i det korte spil, men vi anskuede spillet på samme måde. Hvis der opstod en situation, hvor der skulle besluttes, hvordan et slag skulle slås, så vi altid det samme slag for os.

Interviewer: Er der et øjeblik fra jeres tid sammen på banen, som står helt klart i erindringen?

Olazabal: Jeg kunne ærlig talt fortælle historier om Seve i timevis, men én situation var fra min Ryder Cup-debut i 1987 på Muirfield Village. Vi spillede foursome mod Freddie Couples, og på niende hul, et kort par fire med en lille bæk kort af green og en yderlig pind, slog Seve vores teeslag dybt ud i træerne i højre, mens amerikanerne var midt i fairway. Jeg så et lille hul i træerne og sagde til Seve, ”hør, det er cirka 150 yards. Kan du se det lille hul mellem træerne? Hvis jeg slår et 4-jern og forsøger en høj fade, så kan jeg måske få bolden op i nærheden af green.” han kiggede på mig og sagde, ”det behøver du ikke. Bare pitch den ud 90 meter fra hullet.” Så jeg slog den ud, og da vi kom frem til bolden, sagde han, ”perfekt, vi har 91 meter til hullet”. Amerikanerne manglede stadig at slå deres andetslag, og så sagde Seve til mig, ”Jose, for øvrigt kommer vi til at vinde hullet.” Jeg var ikke sikker, det så ikke for godt ud. Det næste, der sker, er, at Freddie slår, bolden rammer green med spin og tager bakken tilbage ned i bækken. Seve gav mig et lille puf og sagde, ”hvad sagde jeg?” Derefter slog han et perfekt slag til tre fod, og vi vandt hullet. Der er så mange af den slags historier med Seve.

Interviewer: Hvorfor tror du, idoldyrkelsen af ham er så stor?

Olazabal: Fordi han aldrig prøvede at skjule noget som helst. På golfbanen viste han sine følelser, gode såvel som dårlige, så simpelt er det. Det gjorde ham en lille smule anderledes. Man så ikke andre spillere reagere som ham eller spille som ham - han var så flamboyant. Han var i problemer fra tee så ofte, og  folk ville bare gerne se ham håndtere de situationer. Og det var så unikt. Hans redningsaktioner er aldrig blevet gjort efter. Det er derfor, han er så elsket.

Interviewer: Lad os bevæge os videre til banedesign. Le Golf National beviste, at baner ikke behøver være lange for at udfordre de bedste spillere i verden. Føler du som designer et ansvar for at skabe baner, der tester alle dele af spillet i stedet for bare at kræve lange drives?

Olazabal: når man designer en bane, bør man først og fremmest tænke på den normale spiller, som kommer for en runde i weekenden, så man kan ikke altid tegne en bane på 7500 yards. Man bliver nødt til at tegne en bane, som alle kan have det sjovt med, samtidig med at man skaber nok udfordringer for spillere på højere niveauer. Når det er sagt - og jeg ved ikke, om det er en god eller en dårlig ting – har vi nu den udfordring, aty hvis vi vil have turneringer på et højt niveau, bliver vi nødt til at bygge teesteder meget langt tilbage, så det er noget, man bliver nødt til at have med i ligningen.

Interviewer: Påvirker dit velrenomerede spil omkring green hvordan du designer baner?

Olazabal: Ja, de fleste af dem. Jeg bryder mig ikke om kæmpestore greens, og jeg forsøger at skabe udfordringer, når det er muligt; runoff uden dyb rough, som gør flere forskellige slag mulige og stimulerer kreativiteten. Man kan slå alt fra lob wedge til putter.   

Interviewer: Beskriv udviklingen af Navarino Hills. Hvad skaber du her, Hvad kommer de besøgende til at opleve?

Olazabal: Det er et virkelig smukt stykke land. Der er allerede to baner, og vi planlægger at bygge to mere i bakkerne. East Course fører ned i dalen og kommer til at blive mere en skovbane. West Course er helt ude på kanten af klippen, og der kommer til at være en skøn udsigt over bugten fra en række huller, og det bliver en udfordrende bane.

Interviewer: Hvordan blev du en del af projektet, og hvad var dit første indtryk, da du først ankom?

Olazabal: Jeg fik muligheden gennem min agent, og så tog jeg et par ture dertil for at se omgivelserne, før jeg begyndte at tegne potentielle huller. Jeg blev så imponeret over området og så et kæmpe potentiale i projektet. Det vigtigste element var klippen,  så jeg forsøgte at bygge fire eller fem huller på West Course med udsigt over bugten. På East Course ville vi have udsigt over skovområder.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer