Officielt: John Daly til Danmark | Golf.dk
Der er altid farver på John Daly. Nu kommer han til Danmark.

Foto: Getty Images

Officielt: John Daly til Danmark

10/04 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Martin Kaymer bliver ikke den eneste dobbelte majorvinder, der stiller op ved Made in Denmark til august.

Turneringen har nu bekræftet det rygte, der i forvejen florerede om, at en af golfens mest kulørte personligheder ville komme til den danske europatour-turnering på Himmerland Golf & Spa Resort i slutningen af august.

Den musikglade Daly skal tillige optræde på Made in Denmark Festival, hvor navne som Thomas Helmig og Mads Langer optrådte sidste år.

– Det er et kæmpe scoop at John Daly har lyst til at spille Made in Denmark, og måske endnu større, at det lykkedes at overtale ham til at spille på festivalen – det er vist ikke set før, siger promoter Flemming Astrup i en pressemeddelelse fra Made in Denmark.

– Jeg glæder mig til at spille med i Made in Denmark, og gøre jer selskab ved Made in Denmark Festival og synge par sange, siger John Daly.

Nogle vil helt sikkert mene, at John Daly i mange år har været mere entertainer end golfspiller. Han vandt to majors i 90'erne, men har ikke vundet noget af betydning, siden han vandt Farmers Insurance Open på Torrey Pines i 2004.

I 2005 tabte han et omspil til Tiger Woods i et World Golf Championship og i 2011 sluttede han i top-ti ved Canadian Open. Men ellers har det været meget småt med resultaterne.

Den langtslående amerikaner med de veldokumenterede problemer i privatlivet med alkohol, ludomani og mange fejlslagne ægteskaber tiltrækker dog stadig fans, og mon ikke der vil være en pæn flok, der følger ham, når han spiller Made in Denmark til sommer.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,570,205
  • Unique Visitor:155,134
  • Registered Users:162,821
  • Unregistered Users:31,196
  • Blocked Users:12,426
  • Published Nodes:15,981
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.237.178.91
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,831
    • This week:64,533
    • This month:331,433
    • This year:2,570,694

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk