Odyssey udvider Stroke Lab og tilføjer den helt nye serie Triple Track | Golf.dk
Odyssey Triple Track

Foto: Odyssey

Odyssey Stroke Lab Black

Foto: Odyssey

Odyssey udvider Stroke Lab og tilføjer den helt nye serie Triple Track

16/01 - 2020 | Pressemeddelelse

Odyssey har i dag annonceret to store produktnyheder. Det innovative mærke er klar med Triple Track putter-serien og udvidelsen af Stroke Lab Black-linjen.

Triple Track
Odysseys nye Triple Track puttere består af fem gennemprøvede hovedformer og er en videretænkning af Callaways Triple Track bolde, så spilleren får bedre hjælp til at sigte præcist, skabe solid kontakt og starte bolden på den rette linje.

Odyssey custom fitter en lang række forskelllige spillere hvert år, og langt størstedelen af dem sigter ikke korrekt fra tre meter. Tests har vist, at man kan forbedre sigtet markant ved brug af en Triple Track bold. Ved at parre en Triple Track bold med en Triple Track putter bliver præcisionen endnu bedre.

- Helt fra starten vækkede triple Track bolden vores nysgerrighed. Vi begyndte at tegne linjer på køllehovederne med det samme, og spillertests viste, at kombinationen af en Triple Track bold med en Triple Track putter giver endnu bedre præcision, udtaler Odyssey General Manager, Sean Toulon.

Triple Track-serien består af fem modeller: Marxman, Double Wide, TEN, 2-Ball og 2-Ball blade. Hver er udstyret med et Stroke Lab skaft og det nye Microhinge Star insert.

Stroke Lab Black
De første Stroke Lab Black puttere, TEN og Bird of Prey, begge mallet puttere med super høj MOI, blev introduceret sidste efterår. De nye modeller, som er blevet offentliggjort i dag, tæller to blades, ONE og Double Wide, to mallets, Seven og Rossie, og en helt ny mallet form, R-Line Arrow.

Ud over deres elegante, sorte finish har Stroke Lab Black putterne også Odysseys nye Microhinge Star insert, som giver en fastere feel og lysere tone, mens det promoverer topspin.

Skaftet i Stroke Lab giver en besparelse på 40 gram. Den vægt har ingeniørerne placeret andre steder i køllen med 10 gram i køllehovedet og 30 gram i grippet for at skabe balance i putteren.

Den innovative vægtfordeling giver tydelige resultater. Odysseys studier indikerer, at Stroke Lab forbedrer evnen til at gentage tilbagesvingets længde, vinklen på slagfladen ved impact samt tempo. Følingen med køllehovedet bliver mere eksakt, hvilket hjælper spilleren til at gentage det samme, glidende sving igen og igen.

Dusinvis af tourspillere har taget Stroke Lab puttere i brug, inklusiv Phil Mickelson, Xander Schauffele, Francesco Molinari, Danny Willett, Branden Grace, Adam Hadwin, Kevin Kisner og Retief Goosen.

Alle nye modeller i begge serier er i handlen fra 30. januar. Triple Track puttere koster mellem 2.099 og 2.299 kroner. Stroke Lab Black kan købes for 2.099 kroner. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer