Nye blade jern og en driver med lavt spin er på vej fra Ping | Golf.dk
Ping Blueprint

Foto: Ping

Ping G410 LST

Foto: Ping

Nye blade jern og en driver med lavt spin er på vej fra Ping

23/05 - 2019 | Pressemeddelelse

Er du på udkig efter nye blade-jern, er det en god idé at tage et kig på Pings nye topmodel, der snart sættes til salg.

Ved at fokusere på spillere på højeste niveau, som sætter deres lid til stor præcision, har Ping introduceret Blueprint, et smedet blade-jern, som har fået form og størrelse for at garantere muligheden for at arbejde med bolden og den nødvendige selvtillid til at spille med præcision, der kan give lavere scores. De nye jern i 8620 kulstofstål bliver sat til til salg 30. maj.

- Som navnet antyder, har vi arbejdet ud fra et koncept for at skabe de nye jern. Hver eneste detalje er ekstremt præcist beregnet og grundigt udført. Resultatet er et spektakulært design på alle tænkelige måder, som passer elitespilleren, når det kommer til performance, feel og udseende. Det er i sandhed et jern til shot-makeren, skabt med præcision og til at give præcision, siger Pings præsident, John K. Solheim. 


Blueprint er med det samme blevet et hit blandt de professionelle.


- Jeg skiftede til dem ligeså snart de kom. Jeg kan arbejde med bolden, de er alsidige og føles fantastiske. Der er ikke et eneste slag, jeg ikke kan slå med dem, hvilket giver mig selvtillid i situationer med stort pres. Udseendet ved adressering er også perfekt; størrelsen og formen passer virkelig mit øje, udtaler Tony Finau.


Louis Oosthuizen, som var den første til at putte jernene i bag'en, siger: - De har utrolig feel. Jeg elsker den respons, de giver, og hvor gnidningsfrit de går gennem tørven uanset underlaget. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Blueprints evne til at arbejde med bolden giver mig kontrol til at slå samtlige slag med den præcision, jeg har brug for for at vinde turneringer.  

Jernene kan købes fra 2-pitching wedge og koster 1.895 kroner pr. styk.


Ping har også annonceret udvidelsen af sin G410 driver familie med den nye G410 LST, en high-MOI driver skabt til at reducere spin og give kontrol over boldflugten gennem den innovative teknologi med flytbare vægte. Den nye driver er sammensat af flere forskellige materialer og er i handlen fra 30. maj.

- Køllehovedet er mindre end Plus-modellen og tyngdepunktet er positioneret til at reducere spin med flere hundrede omdrejninger pr. minut samtidig med at yde enormt stor tilgivenhed. Kombinationen af lavt spin og mere stabilitet, plus muligheden for at finjustere boldflugten med vores flytbare vægtteknologi, udvider markant typerne af golfspillere, som kan få gavn af teknologierne i G410 LST driveren. Som altid opfordrer vi til, at man gennemgår en grundig fitting med en uddannet Ping Fitting Specialist for at kortlægge, hvilken model i G410 serien, som passer bedst, udtaler John K. Solheim.

G410 LST køllehovedet er 450 cc og kan købes i ni og 10,5 graders loft med mulighed for at justere både halvanden grad op og ned.

Vejledende udsalgspris er 3.750 kroner.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer