Nybegynder laver hole-in-one på sit 10. hul | Golf.dk
Mange spiller golf i en menneskealder uden at lave hole-in-one. Niels Ulrich Bertelsen behøvede blot at spille 10 huller, inden han fik sin første.

Foto: Trehøje Golfklub

Nybegynder laver hole-in-one på sit 10. hul

23/03 - 2021 | Henrik Søe

Hvor svært kan det være at lave en hole-in-one? 

Ikke særlig svært, hvis du spørger Niels Ulrich Bertelsen fra Tvis ved Holstebro. 

Mens mange af vi andre kan spille golf i både 20 og 30 år uden at “få lov”, havde den 20-årige ungersvend knapt sat sine ben på den store bane i Trehøje, før han kunne notere sig for sin første hole-in-one. 

Nybegynderen var netop kommet i gang med sin anden runde - og stod altså foran golfkarriens 10. hul - da han på Østbanens 1. hul sendte bolden i hul fra 104 meter. 

- Det var voldsomt tilfredsstillende, fortæller Niels til Golf.dk.  

Niels blev færdig med gymnasiet sidste år og har taget et sabbatår fra studierne for at arbejde som skovarbejder i en juletræsplantage. Men nu har han fundet sit kald, mener han. 

- Jeg har fået et helt andet syn på det nu, så jeg har sagt op og satser på golf på fuldtid, siger han med et glimt i øjet. 

Niels Ulrich Bertelsen er en del af gruppe på seks kammerater, som alle har kastet sig over golfsporten. 

- Vi lånte noget udstyr af en mine venners bedsteforældre, og så har vi ellers været rundt og spille nogle par 3-baner i området. Vi synes, det var meget sjovt, så da vi fik mere tid under corona, tænkte vi, at nu skulle vi give det et forsøg, og så meldte vi os til et begynderhold i Trehøje, fortæller Niels, der ligesom de øvrige kammerater er blevet godt og grundigt grebet af det. 

- Jeg kan godt lide at gå udenfor, og så er golf så tilpas svært, at der er mange muligheder for at forbedre sig. Og så kan jeg godt lide at se mit handicap bevæge sig nedad. Det er godt for mit ego, siger Niels med et grin. 

Man hører ofte fra spillere, der laver hole-in-one, at det kniber med at lave point på de efterfølgende huller, men trods sin tidlige ener formåede Niels at skrabe hele 30 point på sine ni huller forleden. 

Niels startede i handicap 54 og efter blot 27 spillede huller er nybegynderen fra Trehøje nede i 37,9. På trods af, at den tredje 9-hullers runde ikke bød på en hole-in-one.  

- VI var ude og spille igen forleden, og da vi stod på 1. hul, sagde jeg, at det ville være voldsomt uheldigt at gøre det igen, for så var der ingen, der ville tro på det, siger Niels, der er blevet fortalt, at det rent faktisk er svært at lave hole-in-one.

- Men jeg kan jo nok ikke undgå at blive skuffet, hvis jeg ikke laver en mere i løbet af de næste 10 år, siger han.    

User Comments:

  • Nybegynder laver hole-in-one på 10.hul

    24/03 - 2021 |

    Sikken en skøn historie og tillykke med det Niels Ulrich det må være en pragtfuld fornemmelse :-)

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,867
  • Unique Visitor:177,626
  • Registered Users:166,740
  • Unregistered Users:31,299
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,280
    • This week:97,158
    • This month:406,076
    • This year:3,160,519

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk