Ny stærk dansk college-præstation | Golf.dk
Cecilie Finne-Ipsen er stærkt spillende for sit amerikanske universitet.

Foto: Rika Yasui Hammen

Ny stærk dansk college-præstation

10/04 - 2021 | Claes Meldal

Ingen uge uden et topresultat fra de danske college-piger. Denne gang var det Cecilie Finne-Ipsen, der tryllede for sit amerikanske universitet.

Det kører på skinner for de danske piger, der har valgt at drage til USA og prøve sig af på college-scenen. Både Anne Normann og især Karen Fredgaard har leveret superresultater for University of Houston på det seneste, og i den forgangne uge var det så Cecilie Finne-Ipsens tur til at stikke næsen frem.

Finne-Ipsen, der tørner ud for University of North Carolina-Charlotte, viste i ECU Easter Invitational, at hun er i knivskarp form. Den danske landsholdsspiller forbedrede sig hele turneringen igennem med runder i henholdsvis 74, 72 og 71 slag. Det rakte til en delt tredjeplads for danskeren, og det kunne såmænd have været en delt andenplads, hvis det ikke havde været for en ærgerlig dobbeltbogey på allersidste hul.

Det ændrer dog ikke på, at Finne-Ipsen overordnet set er stærkt spillende. Og hun var ikke den eneste dansker, der slap fra Greenville, North Carolina med et pænt resultat. Også Sophia Carlsen, der stiller op for Coastal Carolina, kravlede pænt op på leaderboardet på finaledagen. Efter to gange 75 slag var Carlsen rundt i par i tredje og sidste runde, hvilket gav hende et avancement til en slutplacering som delt nr. 13.

Slutstilling

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,623,529
  • Unique Visitor:193,877
  • Registered Users:170,762
  • Unregistered Users:31,690
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,789
    • This week:111,739
    • This month:458,578
    • This year:3,624,362

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk