Ny midlertidig lokalregel giver dig mulighed for lempelse i bunker | Golf.dk
Bunkerslag kan være svære nok i forvejen. Urevne bunkers gør det ikke ligefrem lettere. Nu er der dog mulighed for at indføre en lindrende lokalregel.

Foto: Getty Images

Ny midlertidig lokalregel giver dig mulighed for lempelse i bunker

29/04 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Modgang har vi masser af for tiden.

Derfor kan det føles urimeligt, når vi tilmed skal rammes af, at vores bold ligger ad pommern til, når vi finder den i en bunker.

Særlige corona-forholdsregler betyder nemlig at stort set alle - hvis ikke alle - bunkers i Danmark er uden river.

Dansk Golf Union støtter indførelsen af en midlertidig lokalregel, som giver spilleren mulighed for lempelse uden straf i bunkeren, hvis hans eller hendes bold ligger dårligt på grund af, at bunkeren ikke er blevet revet.

Der kan også være mulighed for lempelse med reduceret straf for at droppe uden for bunkeren på flaglinjen.

Læs lokalreglen og forklaringen i sin helhed i vores opdaterede tekst til, hvordan dine runder kan være handicaptællende lige nu.

User Comments:

  • En anden måde...

    05/05 - 2020 | Rolf Andersen

    I stedet for at fjerne river kunne man indføre en anden midlertidig lokalregel; nemlig at det ikke er tilladt nogen at spille uden at spilleren har sin egen håndsprit med. Og ved brug af rive gives der 2 strafslag, hvis ikke håndspritten anvendes før brug af riven. Derudover bortvises en spiller, som ikke kan fremvise håndsprit til banekontrollen. Ligeledes bortvises brugere af boldmaskiner, som ikke har og anvender håndsprit inden berøring af spande og maskine. Det må kunne lade sig gøre, ligesåvel som det kan forlanges, at alle spillere medbringer pitchfork.

  • hvor er logikken henne

    04/05 - 2020 | Jørgen H. Andersson

    Vi må IKKE have rive i bunkerne !!! men vi må godt røre de grønne plastic-kurve til trænings bolde. Vi må godt ALLE SAMMEN trykke på knappen til boldmaskinen !!! men vi må for guds skyld IKKE røre en rive i bunkerene. Vi må godt røre ved trænings boldene !!! men vi absolut ikke røre en rive i bunkerne. Hvor er det LIIIIGE logikken er henne ???

  • Bunker rive

    03/05 - 2020 | Ole Gunder

    Hvis alle nu selv købte en rive, f.eks. Fiskars "My First Fiskars Rive" så ville det være løst, min hustru og jeg har hver en, se link: https://www.fiskars.dk/produkter/havearbejde/borneredskaber/my-first-fiskars-rive-1001419

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer