Ny maskine skal give golfspillere renere grooves og mere spin | Golf.dk
Cleankeeper har ambitioner om at nå ud over Danmarks grænser.

Foto: PR

Ny maskine skal give golfspillere renere grooves og mere spin

17/08 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Cleankeeper er navnet på maskinen, som virksomheden af samme navn har udviklet. Apparatet er en maskine, som på få sekunder rengør grooves i dine jern fuldstændig.

- Reelt bliver jernene aldrig gjort ordentlig rent med de faciliteter, der er på banerne eller med en børste eller en tee, siger Jeppe Rais, der er partner og marketingansvarlig i GolfCo, som også har Cleankeeper Aps.

Det mener han, at Cleankeeper er det bedste bud på at rette op på. Maskinen skal stå på jorden og består af en roterende børste, som man nemt aktiverer ved et tryk på en knap.

Jeppe Rais fortæller, at man er i gang med at sælge produktet til klubber, som kan have dem stående ved rangen eller eksempelvis ved træningsbunkeren.

- Det er nemmest at sætte dem op steder, hvor der er strøm, fortæller han.

Men der er også et arbejde i gang for at undersøge, om man kan bygge Cleankeeper ind i buggies, ligesom Jeppe Rais fortæller, at man kan stille dem op forskellige steder på banen - muligvis med en solcelleløsning.

- Vi har helt klart ambitioner også om at sælge til udlandet. Vi vil gerne ud på de europæiske og amerikanske golfbaner. Men vi skal starte et sted, og det bliver på hjemmemarkedet, lyder det fra Jeppe Rais.

Målet med Cleankeeper er enkelt. Bedre golfslag.

- Vil vil jo alle gerne have det perfekte golfslag med backspin. Det kræver, at dine jern er rene, siger Jeppe Rais.


 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,235,944
  • Unique Visitor:180,264
  • Registered Users:167,437
  • Unregistered Users:31,338
  • Blocked Users:12,461
  • Published Nodes:16,363
  • Unpublished Nodes:320
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.25.169
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,410
    • This week:110,666
    • This month:412,276
    • This year:3,236,616

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk