Ny linje fra Honma henvender sig til den dygtige spiller | Golf.dk
Honma TR20 drivere

Foto: Honma

Honma TR20 P og V

Foto: Honma

Ny linje fra Honma henvender sig til den dygtige spiller

21/01 - 2020 | Pressemeddelelse

Det japanske luksusmærke Honma Golf, som Justin Rose har valgt at spille med, introducerer en helt ny serie af kvalitetsudstyr til den ambitiøse spiller, som leder efter kompromisløst håndværk og førsteklasses performance.

TR20 hedder linjen, som er skabt til at levere exceptionel fart og performance på tour-niveau. Rose, den forsvarende olympiske mester og tidligere vinder af US Open, har allerede taget det nye udstyr i brug. Serien tæller to holistisk designede drivere og to jernsæt. Fairwaykøller, hybridkøller og flere jern føjes til senere på året.

- Det faktum, at Justin allerede har taget TR20 driveren med i bag'en, vidner om det høje performanceniveau, som vi kan tilbyde seriøse spillere. Honma er kendt for at skabe markedets fineste produkter på fabrikken i Sakata, og driverne er de mest teknologisk avancerede, vi har produceret indtil nu. Jernene er utroligt æstetisk appellerende og har den feel, vi er så stolte af hos Honma, udtaler Alejandro Sanchez fra Honma Europa.

TR20 drivere
De nye drivere lanceres i to skønne modeller – 460 og 440 kubikcentimeter – i et køllehoved næsten udelukkende bestående af kulfiber og letvægtstitanium, hvilket producerer præcision og eksplosiv længde.

En TiCarbon Fast Frame omfatter en ribbet letvægts ET40 Carbon Crown, som giver en besparelse på 14 gram, mens kulfibersålen sparer 20 gram. De to premium-komponenter arbejder sammen for at reducere uønskede vibrationer fra træffet.

Tre vægte er strategisk placeret i sålen (med mulighed for at skifte mellem tre, seks, ni, 12 og 15 gram) som garanterer at ball speed, launch, spin og svingvægt kan optimeres og give mere længde og præcision. Innovative, vertikale grooves er placeret bag den præcisionsstøbte, tynde titaniumslagflade, hvilket sparer to gram yderligere og giver ekstra trampolineffekt for eksplosiv boldhastighed.

Driverens hosel giver mulighed for otte justeringer af loft og leje – uden at skaftet roteres. Det giver større ensartethed slag efter slag. 

TR20 driverne er blevet udviklet holistisk med topskaftet VIZARD (50, 60 eller 70 gram), en kombination som arbejder i perfekt harmoni.

TR20 i både 460 og 440 cc produceres i 8,5, 9,5 og 10,5 graders loft. Prisen er 699 euro.


TR20 jern
Ved at kombinere Honmas meget eftertragtede håndværk med performance på tour-niveau er jernene i TR20 serierne udviklet ved brug af de allerbedste materialer for at kunne levere utrolig præcis feel, masser af længde og kontrol.

TR20 V er skabt til dygtige spillere, som foretrækker længden på et blade jern, men modellen har fået tilføjet en moderne cavity back samtidig med, at det er smedet af det fineste, bløde S20C kulstofstål. Loftet er stærkt men spilbart.

TR20 P er et ægte player's distance jern. En L-cup slagflade, som er smedet af S35C stål, giver højere ball speed, og en tungstenvægtet cavity giver mere fart ved træf uden for jernenes sweetspot. Et lavt tyngdepunkt og høj MOI er opnået for at give højere launch og længere carry.

TR20 er designet sådan, at det er nemt at blande de tilgivende, lange P jern med de mere kompakte V jern. 

Som standard tilbydes TR20 jernene emd VIZARD TR20-85 graphite og Nippon Modus 105 skafter.

Både jern og køller bliver sat til salg i marts. Både V og P i TR20-serien koster 240 euro per jern med grafitskafter og 200 euro for et med stål.

Derudover er et sæt Tour Release jern kaldet TR20 B under udvikling. Prototypen spilles for tiden af Justin Rose.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer