Ny eliteturnering på Lübker | Golf.dk
Lübker er anerkendt for at være en af de bedste golfbaner i Danmark.

Foto: PR

Ny eliteturnering på Lübker

13/01 - 2021 | Pressemeddelelse

Lübker Golf Klub lægger endnu engang anlæg til en af de største amatørturneringer i Danmark i 2021. Det er efterhånden nogle år siden, der har været afholdt store turneringer på banen, og derfor glæder klubben og navnesponsoren sig ekstra meget til at afvikle Lübker Championship by Thomsen Furniture den 10. og 11. april 2021. 

Formanden for Lübker Golf Klub, Thomas Kylling, udtaler:

- Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Thomsen Furniture, hvilket giver den danske elitegolf mulighed for at prøve kræfter med vores udfordrende anlæg. Efter er par års fravær glæder vi os til endnu engang at byde DGU, spillere og alle de frivillige hjælpere velkommen hos Lübker.

Turneringen, som spilles over 54 huller, med cut efter de første 36 huller, bliver tællende på amatørernes verdensrangliste. Det forventes, at store dele af den danske elite vil besøge Lübker i det tidlige forår, da der bliver nok at spille om. Ud over en samlet præmiesum på 24.000 kr. vil vinderen af turneringen modtage et wildcard til Jyske Bank Championship Ecco Tour den 9.–11. juni, som også finder sted på Lübkers mesterskabsbane.

- Vi er utrolig stolte og glade over at kunne være med til at bringe elitegolfen tilbage til Lübker Golf Klub. Et så fantastisk anlæg skal da bruges til en eliteturnering, og da vi fik muligheden for at blive navnesponsor, så takkede vi ja med det samme. Da vi lige har ændret navn fra ACO Møbler til Thomsen Furniture, som et led i en branding proces, mener vi at turneringen på Lübker vil være den perfekte platform til at promovere dette navneskifte, fortæller indehaver og direktør Brian Thomsen fra Thomsen Furniture, som er navnesponsor på årets turnering.

Tilmelding til turneringen foregår via Golfbox.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,171,918
  • Unique Visitor:143,290
  • Registered Users:162,023
  • Unregistered Users:31,187
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,776
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:184.72.102.217
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,419
    • This week:68,706
    • This month:293,693
    • This year:2,172,337

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk