Ny dato til ranglisteturnering | Golf.dk
Kolding Junior Open bliver nu alligevel til noget.

Foto: PR

Ny dato til ranglisteturnering

22/06 - 2020 | Pressemeddelelse

Som resten af Golf Danmark blev Kolding Junior Open sponsored by Autocentralen også påvirket af Covid-19.

Turneringen i maj måtte aflyses, men nu er det blevet muligt at afvikle turneringen den 4. juli 2020. 

Der er desværre flere juniorranglisteturneringer vest for Storebælt, som er blevet aflyst og det var med stor ærgrelse, at Kolding Golf Club også måtte aflyse Kolding Junior Open.

Turneringen har tradition for at være en af de turneringer, der tiltrækker nogle af de bedste junior/ynglinge spillere i DK, så det har været vigtigt for Kolding Golf Club at finde en ny dato for denne turnering og det er nu lykkedes.

Turneringen afvikles over 36 huller for alle U22 spillere i hcp. +8-22 (piger) og +8-18,4 (drenge).

Turneringen vil naturligvis blive afviklet under hensyntagen til Covid-19 retningslinier.

Info og tilmelding på følgende link

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer