Ny dansker klar til Challenge Touren | Golf.dk
Marcus Helligkilde kan se frem til at spille på Challenge Touren i næste sæson.

Foto: Jens Morten

Ny dansker klar til Challenge Touren

04/10 - 2020 | Claes Meldal

Efter Race to Himmerland på ECCO Touren ligger det nu helt fast: Marcus Helligkilde kan kalde sig Challenge Tour-spiller pr. næste sæson.

Det blev en kendsgerning, da finalerunden i Race to Himmerland var færdigspillet. Marcus Helligkilde sluttede på en delt femteplads i -10 og sikrede sig værdifulde point til Nordic Golf League-ranglisten ved navn GolfBox Road to Europe, hvor han lå på andenpladsen før turneringen. Den placering cementerede han i Himmerland.

Jeppe Huldahl sluttede side om side med Helligkilde på femtepladsen i Race to Himmerland. Det betød, at også han holdt fast i sin placering på Nordic Golf League-ranglisten, hvor han ligger nr. 3. Og bizart nok betyder det faktum, at Helligkilde allerede nu har kvalificeret sig til næste års Challenge Tour.

Det skyldes, at en arbejdsramt Jeppe Huldahl ikke stiller op årets sidste Nordic Golf League-turnering, Lindbytvätten Tour Final, som spilles på Øland i Sverige i næste uge. Finske Lauri Ruuska og svenske Joakim Wikström kan med en sejr overhale Helligkilde, og dermed kan kun én af dem overhale Helligkilde, der i værste fald slutter som nr. 3 på ranglisten, hvilket akkurat er nok til at tage et Challenge Tour-kort.

Huldahls fravær risikerer dermed at koste ham Challenge Tour-kortet, hvis enten Lauri Ruuska eller Joakim Wikström finder storspillet frem i Sverige.

Race to Himmerland blev vundet sikkert af svenske Jesper Svensson, der som den eneste i feltet producerede tre runder i 60’erne. Svenskerens stabile topniveau sikrede ham sejren, selvom flere spillere virkelig brændte banen af i finalerunden. Lasse Jensen spillede sig syv pladser op ad leaderboardet til en andenplads med en eventyrlig 64’er, og Hamish Brown satte en tyk streg under sin status som turneringens bedste amatør med en runde ligeledes i 64 slag, hvilket gav ham en udelt 10. plads.

Med et Challenge Tour-kort trygt i bæltet kan Marcus Helligkilde satse hele butikken på at fange Mikael Lindberg på førstepladsen på GolfBox Road to Europe.

Slutstilling i Race to Himmerland (ECCO Tour)

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,114,306
  • Unique Visitor:102,181
  • Registered Users:159,463
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,217
  • Unpublished Nodes:284
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.62.144
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,155
    • This week:96,503
    • This month:408,066
    • This year:1,114,522

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk