Ny app hjælper dig med de nye regler | Golf.dk
Du kan hente R&A's nye app gratis og bruge dens nemme søgefunktioner. Også på dansk.

Foto: R&A

Ny app hjælper dig med de nye regler

19/10 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Som bekendt er der store ændringer i Golfreglerne, som er gældende fra januar.

Den nye regelbog er udkommet, og nu er der ekstra hjælp at hente.

R&A’s app til Android og Apple iOS er et glimrende redskab, som også er oversat til dansk.

App’en giver et totalt overblik over reglerne, ligesom du kan finde alle de andre relevante udgivelser fra R&A i forbindelse med de nye regler.

- Det er især lykkedes at skabe flere forskellige og gode måder at søge i reglerne på, herunder Visuel søgning, som via en grafisk oversigt over et golfhul bringer dig til en emneliste og selve reglen på en hurtig måde, lyder det fra Ole Haag, der er projektleder i Dansk Golf Union på regelmoderniseringen.

Ønsker man at få sin information på dansk, skal man finde det under “settings” i app’en.

App’en har næsten 30 diagrammer og videoer, som hjælper dig på vej i nogle af de regelsituationer, der hyppigt vil opstå.

Der er også en quiz, du kan tage for at teste dig selv.

 

User Comments:

  • Link til App Stores

    20/10 - 2018 | Michael Hansen

    PC https://www.randa.org/da-dk/rog/2019/pages/the-rules-of-golf Apple iOS https://itunes.apple.com/gb/app/rules-of-golf-2019/id1435204099?mt=8 Google Play Android https://play.google.com/store/apps/details?id=com.randa.android&hl=da_dk

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer