Nicole rammer bunden af major-feltet | Golf.dk
Nicole Broch Larsen gik søndag +5 ved AIG Women's British Open.

Foto: Gregory Shamus/Getty Images

Nicole rammer bunden af major-feltet

04/08 - 2019 | Kasper Ørkild

Nicole Broch Larsen må nøjes med en tung weekendplacering ved AIG Women’s British Open.

Efter seks bogey og en double bogey endte danskeren fem slag over par og er dermed også samlet fem slag over par for ugen.

I skrivende stund rækker det til en delt 67. plads. Det kan dog ændre sig gennem dagen, hvor en del af feltet endnu ikke har slået ud.

Japanske Hinako Shibuno fører turneringen, inden hun slår ud her til eftermiddag. Den 20-årige rookie på Japans LPGA-tour står altså over for sit helt store gennembrud på den internationale scene, hvis hun fortsætter sine takter.

Danske Nanna Koerstz Madsen spillede også med i den britiske major-turnering, men Smørum-spilleren missede cuttet.

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer