Nicole på den rigtige side af cutgrænsen | Golf.dk
Nicole Broch Larsen er otte slag fra førstepladsen 18 huller inde i Women's Australian Open.

Foto: Getty Images

Nicole på den rigtige side af cutgrænsen

14/02 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

Danmark har to fuldtidsmedlemmer af LPGA Touren i 2019. Begge er i Australien for at indlede sæsonen, og i sidste uge kom Nanna Koerstz Madsen fint start med en 27 plads. Nu er hun tilbage i ISPS Women's Australian Open, hvor det for to år siden blev til en andenplads efter succesfuldt at have klaret sig gennem mandagskvalifikationen.

I år var der ikke behov for at skulle gennem kvalifikationen. Koerstz Madsens plads på LPGA er sikret hele året, men på The Grange Golf Club er der langt til en bedrift på niveau med 2017-udgaven af turneringen.

Koerstz Madsen lagde ud med en runde to over par, og der rækker til en delt 84. plads. Der er et slag op til cutgrænsen, og lige på den anden side af den finder man Nicole Broch Larsen.

Den 25-årige fra Hillerød fik kun to runder i årets første turnering, men efter den indledende runde i Women's Australian Open, er hun halvvejs mod årets første check på LPGA Touren. 

Danmarks bedste damespiller lavede to bogeys og to doublebogeys torsdag, men en håndfuld birdies sikrede en score i +1. 61. pladsen er kun et slag inden for cutgrænsen, men også kun tre slag fra top-20.

Bedst på førstedagen var Jodi Ewart Shadoff og Wei-Ling Hsu. De var begge rundt i 65 slag og fører med to slag ned til Madelene Sagström, Bronte Law og den mangedobbelte australske majorvinder Karrie Webb.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer