Nicole Lørup henter andenplads i Florida | Golf.dk
Nicole Lørup under ugens turnering.

Foto: Troy Athletics Communications

Nicole Lørup henter andenplads i Florida

18/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

I løbet af ugens First Coast Classic var Nicole Lørup med i kampen om sejren til det sidste af turneringens 54 huller. Den danske landsholdsspiller gik tre runder under par og sluttede -5 samlet. 

Det var den sjettelaveste total nogensinde for en spiller på Troy University i Alabama - Lørup er også noteret på førstepladsen i den opgørelse - men det var et slag for mange til at få del i sejren.

På Jacksonvilles Deerwood Country Club i nabostaten Florida var Smørum-spilleren på en delt førsteplads efter to runder i 70 slag, og Lørup holdt sig helt med fremme i løbet af de afgørende 18 huller. 

Med tre birdies og to bogeys blev det til en 71’er. Totalen i -5 blev kun overgået på allersidste hul, da Carolina Andrade sluttede af med en birdie for at henvise Lørup til andenpladsen.

Danskeren sluttede to slag foran spillerne på tredjepladsen.

Det er langt fra første gang, Lørup gør en flot figur i sit universitets farver. I dette skoleårs seks turneringer har hun hentet fire top-10 placeringer ud af seks mulige og er ikke sluttet værre end en 17. plads. 

I løbet af et par uger tilbage i efteråret 2019 vandt Lørup to turneringer individuelt som repræsentant for Troy University, og det tyder på, at hun er i form til snart at føje til den total.

Ligesom Lørup i den individuelle konkurrence, sluttede holdet fra Troy på andenpladsen. Med en samlet score i +10 var der 16 slag op til vinderne. 

Georgia Southern havde Alberte Thuesen med på holdet, og hun spillede også en flot turnering. Runder i 75, 74 og 70 slag gav en delt 11. plads i +3.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,638,287
  • Unique Visitor:158,152
  • Registered Users:163,238
  • Unregistered Users:31,203
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,031
  • Unpublished Nodes:308
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,018
    • This week:69,930
    • This month:323,445
    • This year:2,638,793

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk