Nicole går sin laveste runde i et år | Golf.dk
Nicole Broch Larsen spillede en flot finalerunde i Walmart NW Arkansas Championship.

Foto: Getty Images

Nicole går sin laveste runde i et år

31/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Nicole Broch Larsen har en sejr på LET og har spillet sig til andenpladser på LPGA. Næste skridt på karrierestigen er en sejr i det amerikanske, så i det store billede kommer en 41. plads ikke til at rykke meget. Men finalerunden i Walmart NW Arkansas Championship kan måske blive et startskud til noget stort.

To runder i 70 slag bragte feltets eneste dansker med til weekenden på et hængende hår, og chancen for at få en ekstra turneringsrunde blev ikke spildt. På Pinnacle Country Club blev det til seks birdies og 12 pars søndag, en 65’er, og det er Broch Larsens laveste score på LPGA Touren i 14 måneder. 

Det var samtidig finaledagens tredjebedste score, og det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at den 27-årige fra Hillerød leverede en flot afslutning på banen. I 2019-udgaven af turneringen blev det til en 64’er søndag for at slutte på 10. pladsen.

Denne gang rakte den flotte finale til et spring fra 70. pladsen til en delt 41. plads. Broch Larsen sluttede otte slag under par samlet, 12 slag fra vinderen, Austin Ernst. 

Amerikaneren var fire slag efter Anna Nordqvist inden finalerunden, men en vild søndag i 63 slag med 10 birdies gav den 28-årige karrierens anden sejr på LPGA.

En total i -20 var to slag bedre end Nordqvist, som måtte nøjes med en 69’er.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,618,969
  • Unique Visitor:157,457
  • Registered Users:163,124
  • Unregistered Users:31,192
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,017
  • Unpublished Nodes:306
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.62.49
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,628
    • This week:74,627
    • This month:332,287
    • This year:2,619,469

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk