Nanna på tærsklen af top-10 efter superrunde | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen var exceptionel fra tee fredag. 13 af hendes 14 drives fandt fairway, og hun står noteret for hele 305 yards i gennemsnitslænge.

Foto: Getty Images

Nanna på tærsklen af top-10 efter superrunde

03/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Kun én spiller afleverede en bedre score end Nanna Koerstz Madsen fredag på Dinah Shore Tournament Course, og det flotte spil ved ANA Inspiration burde ikke komme som nogen overraskelse. Det er en af den 26-årige danskers yndlingsbaner, og det er ikke første gang, hun finder storspillet frem i det sydlige Californien. 

For et halvt år siden - i den seneste udgave af ANA - var Koerstz Madsen helt fremme på tredjepladsen efter to runder. Weekenden blev en skuffelse, men hun har givet sig selv en ny chance for at hente et topresultat i årets første major.

Efter første runde var Koerstz Madsen i par og et slag inden for cutgrænsen, men med syv birdies og en 68’er, -4, stormede hun frem i stillingen. Når der tages hul på weekenden, er den nu amerikansk bosatte Smørum-spiller på en delt 12. plads i -4.

Derfra er der fem slag til førstepladsen, som Thailands Patty Tavatanakit fortsat indtager. Med en 69’er nåede den 21-årige til -9, og den score giver et forspring på et slag ned til Shanshan Feng. Kineseren er ikke den eneste majorvinder, som Tavatanakit har lige i hælene. Anna Nordqvist, Lydia Ko, Inbee Park, Sophia Popov, Jin Young Ko, Georgia Hall og den forsvarende mester, Mirim Lee, er alle i top-10, men den gruppe skræmmer ikke den førende.

- Jeg skal bare fortsætte med det, jeg gør, og fokusere på, hvad jeg kan kontrollere derude. Der kommer til at være mange udfordrere i weekenden, og det er jeg klar til. Det kommer ikke til at blive let. Hvis jeg skal vinde, bliver det en hård kamp, sagde Tavatanakit efter runden.

Koerstz Madsen bliver ikke den eneste danske deltager i finalerunderne. Nicole Broch Larsen brugte 74 slag og er et slag over par samlet. Det blev også cutgrænsen, så den 27-årige fra Hillerød er delt nummer 59 inden weekenden.

Trods en flot fight blev anden runde endestationen for Emily Pedersen. Hun gik banen i 71 slag i andet forsøg, men det rakte ikke til at avancere. Hendes total i +3 var to slag fra cuttet. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,176,330
  • Unique Visitor:178,210
  • Registered Users:166,901
  • Unregistered Users:31,319
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,333
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,199
    • This week:101,266
    • This month:412,216
    • This year:3,176,983

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk