Nanna opretholder status quo i den Californiske major | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen ligger på en delt 70. plads i +8 inden sidste runde af årets første major.

Nanna opretholder status quo i den Californiske major

07/04 - 2019 | Jakob Schmidt

Først en runde i 74, så en runde i 75 og nu igen en runde i 75. Det var næppe hvad Nanna Koerstz Madsen havde håbet på, efter at hun lige akkurat klarede cuttet i fredagens runde.

Mission Hills Country Club i Palm Springs, havde også vist sig som en stor udfordring for alle spillere. I et opslag på Nannas egen Facebook-side i mandags, beskrev hun at det måske var den bedste bane de nogensinde har spillet, samt at det var en vildt fed udfordring.

Banen spilles ca. 6100 meter lang og med meget smalle fairways, tyk rough, hårde lynhurtige greens og svære pinplaceringer, har banen vist sig, at være en svær test for alle. En af de udfordringer som Nanna har bøvlet med i alle tre runder, er at ramme fairways.

I tredje runde blev det til 4/14 ramte fairways for den 24-årige dansker og samlet set, for alle tre runder, lyder tallet på 15/42. For sammenligningens skyld havde Jin Young Ko, som fører turneringen med en samlet score i -8, ramt 30 ud af de 42 fairways efter tredje runde.

Netop Jin Young Ko må også siges at have taget favoritrollen inden finalerunden, som spilles sent søndag aften dansk tid. Dette skyldes bl. a. hendes caddie Dave Brooker, som har været med i 16 ANA Inspiration siden 1997.

- Min caddie kender banen, sagde Ko til medierne efter runden. Ja, vi er et godt team og hun er så klog i forhold til hendes alder. Hun ved hvad hun laver og hun er god til at kontrollere hendes følelser, sagde Dave Brooker i forlængelse af Ko's kommentar.

Link til stillingen

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer